Merete Haahr
Arkæologer har studeret resterne fra de gamle gravsteder fra vikingetiden, som er spredt rundt omkring på hele Island. De fandt frem til at krigerne fra denne periode var så glade for deres heste, at de ofte blev begravet med deres dyr.
Efter at have analyseret DNA fra de heste, der blev begravet med vikingtids krigerne, så er det blevet fastslået at mange af hestene var hanner. Det fortæller et nyt studie, som blev offentliggjort i januar nummeret i ”Journal of Archeaological Science”.
Hestene fulgte med rytteren i graven
– Det bevidste valg var af handyr hænger måske sammen med karaktertrækkene af hingste: Virilitet og aggression kunne være en stærk symbolsk faktor i dette valg, fortæller Albina Palsdottir, som studerer vikingerne og deres heste, ved Universitetet for Biovidenskab i Oslo.
– Der er i øjeblikket 355 kendte vikingegravsteder på Island, og ud af disse steder har man fundet 175 heste i 148 grave. Det tyder på at vikingerne satte stor pris på deres heste, så meget at der er fundet bevis for, at hestene blev dræbt specielt i anledning af begravelsen, forsætter hun.
DNA-materiale kønsbestemmer hestene
Forrige studier af de kendte gravsteder havde ledt forskerne til den konklusion, at hingste var vigtige for det islandske folk, som var begravet der. Ligesom i mennesker er bredden af hofterne med til at bestemme hestens køn. Ydermere er hjørnetænder kun tilstede hos heste af hankøn, og det kan også hjælpe til at kønsbestemme hesten. Det er dog meget svært at bestemme kønnet af hestene i gravstederne, med mindre dyrene er meget velbevarede. Så inden udgivelsen af dette nye studie, havde eksperter gjort sig formodninger, men uden at kende identiteten af dyrene. Dette nye studie har brugt DNA materiale fra de bevarede dele af 22 heste fra 17 gravsteder. Forskerne opdagede, at ud af de 19 heste fundet i gravene, så var 18 hingste.
Hesten havde en symbolsk betydning
Kønskvotienten og aldersfordelingen af de dræbte heste vidner om en velformet struktur omkring ritualerne, hvor hesten havde en symbolsk betydning, og de blev udvalgt som det åndeliges repræsentant. Hingstene var i deres bedste alder, mellem 5 og 15 år, og de var fuldt opsadlet, når de blev begravet, hvilket tyder på, at de blev set fortrinsvis som ridedyr.
Hestene blev dræbt ved slag i hovedet eller ved, at halsen blev skåret over, og disse blodige metoder har været en vigtig del af hele ritualet. Det fortæller studiets medforfatter, Albina Hulda Palsdottir. Yderligere tre heste blev fundet i gravene, men de var ikke begravet med samme symbolik som hingstene. Disse tre dyr var alle hopper og forskerne mener at de ikke var begravet med krigerne, men at de sandsynligvis var blevet slagtet og spist.
Selvom det er fastlagt at vikingetidens krigere foretrak hingste ved slagmarken, så betyder det ikke nødvendigvis, at det kun var hingste der overordnet set blev fortrukket af det islandske folk.
– Da heste er så svære at kønsbestemme, med medmindre man finder hele skeletter, så ved vi meget lidt om rollefordelingen af hingste og hopper i fortiden, slutter Albina Palsdottir
