Charlotte Kondrup
Weekenden har budt på masser af god ridning i Herning Rideklub i forbindelse med deres landsstævne. Der har gået klasser fra MB0 til Grand Prix.
Fredagens højeste klasse var en Intermediare I, hvor det blev til en delt førsteplads mellem Cecilie Davidsen på Aristo og Line Høst Johansen på Hot Cayenne e. Blue Hors Hotline/Solos Carex (opdr. Familien Høst Johansen) der begge red til 69,912 %. Tredjepladsen gik til Annika Hansson med Fairy Dancer e. Fürst Heinrich/Wolkentanz II.
Lørdag var Intermediare II dagens højeste klasse, og her blev det Charlotte Herring med Buranco e. Nego/Zevenster der red en meget overbevisende tur til 71,096 %. Hannah Montana W. e. Blue Hors Doolittle/Sidney (opdr. Henrik Wiborg) med Sanne Svendsen i sadlen tog andenpladsen med 69,298 % og Sidsel Mørkenborg-Riis med Dunhill e. Oscar/Cocktail endte på tredjepladsen, efter hun red til 67,193 %.
I dag var det tid til stævnets højeste klasse, som var Grand Prix. Her blev det Charlotte Herring der to endnu en sejr på Buranco, efter et meget overbevisende ridt, efter hun red til 70,667 %
Trine Mittag Jensen og Gammelenggårds Easy e. Light and Easy (opdr. Nanna og Knud Jønsson) havde inden da redet til 70,367 %, så med kun 0,3 % forskel blev det til en flot andenplads. Ellen Birgitte Farbrot og Tailormade Red Rebel e. Blue Hors Romanov/Donnerhal (opdr. Blue Hors ApS) indtog tredjepladsen, efter at de red til 68,567 %.
Resultaterne fra stævnet kan ses her.