Gode danske resultater i trestjernet i Jakubowice

15-07-2018 22:31

Andreas Schou, Lars Nørgaard Pedersen og Mathias Nørheden Johansen har i weekenden opnået flere gode placeringer i polske Jakubowice 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Elien.

Søndag eftermiddag red Andreas Schou og Sanlou e. Sandro Boy/ Chacco-Blue dobbelt fejlfrit i CSI3* bronzefinalen (135/140 cm) i Jakubowice i Polen, hvilket rakte til en syvendeplads blandt 47 startende ekvipager.

Lørdag red Andreas Schou CSI3* sølvfinale (145 cm) på Elien i et startfelt på 49, hvor den danske ekvipage var blandt de 15 fejlfrie i hovedspringningen og gik dermed videre til omspringningen, hvor de leverede den suverænt hurtigste tid af 38,29 sek., men desværre faldt der også en bom.

Fredag aften tog Lars Nørgaard Pedersen med 9-årige Clintendro e. Contendro/ Coronado (opdr. Lotte og Gert Buchhave) sejren i en CSI3* Six Bar efter tre fejlfrie runder, hvor han i fjerde runde red mod tyske Thomas Kleis, der blev diskvalificeret. 

Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner