Gode danske resultater i Oliva Nova

17-02-2019 10:19

Flere danskere er til start i Oliva Nova, og det er også gået godt for dem

Copyright Ridehesten.com
Phillippa W. Linde og Elien.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både de yngre og ældre ryttere klarer sig rigtigt godt i de sydlige himmelstrøg, hvor især de yngre har markeret sig rigtigt flot i flere klasser. I går stod Phillippa W. Linde for en fjerdeplads i Silver Tour Grand Prix i 140 cm på Elien e. Arezzo VDL/Roven, hvor hendes bor Theodor Linde med Fafira W også blev placeret i klassen. Det har været en svær klasse, da det kun 10 ryttere ud af 72 deltagere nåede til omspringningen. Det betød at flere med 1 tidsfejl i hovedrunden også blev placeret, og heriblandt var Theodor, men også Kasper H. Hansen blev placeret i klassen på Schweinsteiger e. Lux Z/Churchill (opdr. Karina Hein).

Josephine Christian Jacobsen har stået for flere placeringer – bl.a to sjettepladser i en 110 cm klasse på Dakar e. Utrillo Z/Darco og i en 120 cm på Augustinus Lan e. Indoctro/Nimmerdor.

Fredag var det unge Gustav Christian Jacobsen der med Fayot e. Lupicor/Edison stod for en femteplads i 140 cm. I fredagens 145 cm klasse var det Phillippa W. Linde med Jaguar e. Chopin van het Moleneind/Cicero Z der stod for en placering, hvor også danske Kasper H. Hansen fik hevet en placering med på Contador e. Cardenio/Caretino.

Resultaterne fra alle klasserne kan ses her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner