Linde med højt niveau i Lier

30-09-2023 20:44

Theodor Linde har allerede sikret sig flere topplaceringer ved det internationale springstævne i Lier

Copyright Ridehesten.com
Theodor Linde og Kristal. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det internationale springstævne i Lier, Belgien, finder sted i denne weekend. Tre danske ryttere er til start i CSI2*, og to danske ryttere er til start i CS1*. Derudover er tre danske ryttere også til start i unghesteklasserne CSIYH1*.

Theodor Linde lagde godt fra start allerede i går. Sammen med Kristal e. Callahan/ Concorde opnåede han en placering i top tre i fredagens CSI2*. I klassen med en forhindringshøjde på 1,35 m lykkedes det nemlig ekvipagen at ride sig til en tredjeplads efter et fejlfrit ridt i både fase 1 og 2. I dag lykkedes det ham at opnå endnu en topplacering, denne gang i unghesteklassen for 5- og 6-års heste CSIYH1*, hvor han blev nr. 3 med Dynamite Dillon Z e. Dominator 2000 Z/ Lord Caletto.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kamilla Ladefoged Rasmussen og Rassall Van 'T Zorgvliet e. Casall/ Heartbreaker opnåede også en placering i dag, da hun med to fejlfrie runder blev placeret som nr. 4 i CS1*-klassen på 1,30 m. Blandt de øverst placerede i klassen kunne man også finde Tina Lund, der sammen med Leenderd e. Grand Slam blev placeret som nr. 7. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner