Nina Marie Villadsen
Langt de fleste hesteejere vil deres heste det bedste, men i forsøget på at gøre dette opnås ofte det modsatte resultat. – ”Instrumentaliseringen” af heste har været en trend hele vejen gennem historien, men moderne forskning hjælper ejerne, fortalte den anerkendte hesteadfærdsspecialist Daniel S. Mills fra University of Lincoln, England, under 7th International Equitation Science Conference, som blev afholdt den 26. – 29. oktober i Hooge Mierde, Holland. Mills forklarede, at mennesker bør respektere tre primære moralske principper i håndteringen af hestene; wellness, autonomi og fairness. Heste skal plejes korrekt uden intentionel overlast og så skal de behandles som individer og ikke generaliseres. – Hvis du vil have det bedste ud af din hest, så vil du få det ved at sikre dig, at den behov er tilfredsstillede, fortalte Mills og fortsatte; – Gode præstationer hænger sammen med god velfærd. Vi er nødt til at være mere opmærksomme på hestenes sociale behov og deres behov for tryghed og sikkerhed. Disse er blevet essentielle; de er ikke en luksus længere, når vi har dækket de mere basale behov. Han fremhøvede, at nøglen til etisk håndtering af hesten er at vide, hvordan man håndterer interessekonflikter mellem mennesket interesser og hestens. Mennesker har her brug for et etisk regelsæt og bør ofte overveje alternative madder at håndtere situationer på – særligt i forhold til straf. Mills’ råd til hesteejerne var at huske på, at selv om rutiner er essentielt for den enkelte hest, så bør man undgå at generalisere og holde fast i samme rutiner for alle heste i alle situationer. I stedet bør man se den enkelte situation og den enkelte hest som unik og tilrettelægge rutiner derudfra. Kilde: The Horse