God stil på stævnepladsen

18-11-2022 16:56

Charlotte Kusk Berwald

Nu er indendørssæsonen for alvor kommet i gang og det betyder at vi ofte har mindre plads at varme op på til stævnerne end udendørs. Hvordan passer vi alle godt på hinanden? Det giver vi dig et par gode råd til

Copyright Ridehesten.com
Pas godt på dig selv og de andre på opvarmningen. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Giv plads
De fleste rideklubber har en stor hal til opvisningsbanen og en mindre ridehal til opvarmning. Dette betyder at der hurtigt er meget få ryttere på ganske lidt plads. Sørg for at holde god afstand og respekter når folk har en rød sløjfe i halen. Når der varmes op til spring, så sørg for at holde god afstand og råb når du rider mod et spring. Hvis alle ryttere giver plads til de andre, bliver der også bedre plads til dig. Vi har alle et fælles ansvar for at stemningen og sikkerheden er i orden på opvarmningsbanen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Pas på de frivillige
Det kan være et meget utaknemmeligt job at arrangere stævne og at være frivillig hjælper. Her om vinteren bliver der også utroligt koldt i ridehallen. Selvom du har betalt for at deltage, så husk nu alligevel at rydde op efter dig selv og pas godt på de frivillige, der ofrer deres fritid på at arrangere et stævne du kan deltage i. Uden frivillige, ingen stævner.

Copyright Ridehesten.com
God opvarmning giver det bedste resultat. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Copyright Ridehesten.com
Det skal være sjovt for alle at ride stævne. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard

Husk at sige tak
Før du har meldt til stævnet har frivillige siddet og planlagt stævnet og allerede lagt mange timer i arrangementet. Det gør de fordi de elsker det og ikke kan lade være. Gør dit bedste for at de mange stævneudvalg rundt omkring i klubben bliver ved med at brænde for at lave så gode stævner som overhovedet muligt. Husk at sige tak. De bliver også meget glade i sekretariatet hvis du kommer med en pose slik eller en lille plade chokolade. Det er en lille gestus, der betyder meget. Og det er vanvittigt god stil!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner