Thomas Bach Jensen
I 2001 blev der første gang afholdt Global Dressage Forum. Det var familien Bartels, der tog initiativ til dette forum, som gennem årene har udviklet sig til stedet, hvor dressurentusiaster samles for at få ny viden og diskuterer udviklingen i dressursporten. I 2012 blev Global Dressage Foundation oprettet med det formål at promovere dressursporten verden over og støtte Global Dressage Forum (GDF). Rettigheden til at arrangere dette forum blev derefter overgivet til Global Dressage Foundation, som har H.K.H. Prinsesse Benedikte som formand. I år er det første gang siden GDF blev grundlagt for 14 år siden, at dette populære forum finder sted udenfor Holland, nemlig i Danmark med Blue Hors som vært.
Interessante navne på programmet
Som et uafhængigt årligt seminar har Global Dressage Forum ikke sit lige, og formålet er at bistå med at fremme og udvikle af dressur på verdensplan. Gennem årene har en perlerække af dressursportens eliteryttere og -trænere delt deres viden om dressur og uddannelse af dressurheste med deltagerne i dette forum, både i informative clinics og ved efterfølgende paneldiskussioner. Listen omfatter OL-ryttere som: Anky van Grunsven, Kyra Kyrklund, Ulla Salzgeber, Jan Brink, Hubertus Schmidt, Edward Gal, Carl Hester, Isabell Werth, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med mange flere. Også aktuelle politiske forslag med indvirkning på dressursporten bliver luftet.
Verdens topdressurdommere samles også til dette forum for at evaluere og diskutere dressurbedømmelser med ryttere og trænere. I år vil fokus helt naturligt samle sig om WEG i Normandiet under dette punkt. Programmet er ved at blive sammensat, men indtil videre har arrangørerne indgået aftale med de følgende eksperter: Gina Capellmann, Katrina Wüst, David Hunt, Sophie Wells, Lars Petersen, Joost Peters, Annika Dalskov, Trond Asmyr, Kyra Kyrklund, Tom Hunt, Fabienne Lütkemeier, Stinna Tange og Richard Davison.
Billetsalget er startet
Billetsalget til Global Dressage Forum er nu åbent. Billetterne gælder de to dage, forummet strækker sig over, og inkluderer bespisning og shuttlebus til og fra det officielle hotel, Hotel Legoland i Billund. Ved reservation før første september, er der mulighed for at opnå rabat. Billetterne kan bestilles på Billetnet. Se flere informationer på arrangørernes hjemmeside. Priserne er som følger: