Signe Wiese
Årets hestefest - Dansk Varmblods Hingstekåring - begynder officielt i morgen, og allerede i dag forventes de fleste heste at ankomme til MCH Messecenter Herning. Det betyder et mylder af hestetrailere og store og små lastbiler - og traditionen tro betyder det også at politiet forventes at møde talstærkt op for at tjekke samtlige biler, trailere og ikke mindst chauffører! Så husk alle relevante papirer, og er du i tvivl om reglerne kan du evt. kontakte Videncenter for Landbrug, Heste, der kan hjælpe dig med råd og vejledning. Du kan også konsultere Magasinet Ridehesten fra august 2011, hvor der er en omfattende artikel om transportregler. Vi ses i Herning – kør forsigtigt!
Følg med i årets hestebegivenhed på Ridehestens særlige hingstekåringssite, som du finder via link på Ridehesten.com på Dansk Varmblods hjemmeside - eller via linket til højre