Gitte Dahl indendørs DRF-mester for senior

30-01-2016 21:43

25 seniorerne kæmpede om DRF-mesterskabet i indendørs springning, og der blev vist forrygende flot og lynhurtig ridning i finalen ved Ocean Textile Group A/S B-stævne på Vilhelmsborg

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl og Conan - DRF-mester 2016

Der blev byttet lidt rundt på pladserne i forhold til gårsdagens kvalifikation, da det blev Gitte Dahl, der med Conan kan kalde sig Indendørs DRF-mester i springning for seniorer 2016. Andenpladsen i mesterskabet blev indtaget af Pernille Tribler ridende på Alfina 3. Begge ryttere var fejlfri i hovedrunden, og mødtes i en spændende omspringning. Gitte og Conan fik 2 nedslag på banens første forhindringer, men var dog hurtigt, da uret stoppede på 39,98 sekunder. Pernilles taktik var at ride fejfri, men hun måtte desværre indkassere 2 nedslag på de sidste forhindringer og kom i mål med tiden 45,25 sekunder. På tredjepladsen kom Rikke Haastrup Kristensen og TM Las Vegas, der desværre fik en tidsfejl i hovedrunden.

Klassens resultat  

Copyright Ridehesten.com
Pernille Tribler endte på mesterskabets andenplads
Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup indtog tredjepladsen i mesterskabet

Har du ikke mulighed for at komme til Vilhelmsborg, kan du se livestreaming på Zibrasport.dk.

Der er gratis entre hele weekenden, så der er rig mulighed for at opleve Danmarks bedste springryttere helt tæt på, når de kæmper om medaljer på Vilhelmsborg. Danish Derby er kendt for at afvikle fantastiske springstævner, og weekendens Ocean Textile Group A/S B-stævne bliver ingen undtagelse. Her er mere end 100 mesterskabsekvipager klar til at give tilskuerne en hæsblæsende oplevelse i de flotte rammer i Århus. 


 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner