GCT-sejr til Weishaupt

16-07-2012 15:17

Signe Wiese

Det blev tyske Philip Weishaupt, der sejrede i den store Grand Prix-klasse ved weekendens Global Champions Tour-stævne i Estoril i Portugal - danske Emilie Martinsen blev placeret som nr. 12
Copyright Ridehesten.com
Philip Weishaupt og Leoville. (Arkivfoto)

Springturneringen Global Champions Tour var i denne weekend nået til Estoril i Portugal. I den store Grand Prix-klasse, der giver point til det samlede GCT-regnskab, blev det til sejr til tyske Philip Weishaupt og Leoville, der red begge runder, samt omspringningen uden fejl. Nr. 2 i klassen blev engelske Michæl Whitaker på Viking, der ligeledes red helt uden fejl, men dog en anelse langsommere. Philip Weishaupts chef, Ludger Beerbaum, og Chaman tog 3. pladsen. Danske Emilie Martinsen er også med på touren, og hun red sig ind på en flot 12. plads i det meget stærke felt. Placeringen blev redet hjem på Caballero, der var fejlfri i 1. runde og havde 5 fejl i 2. runde. Efter tourens 7. runde er det fortsat australske Edwina Tops-Alexander, der fører turneringen suverænt. Hun har 189 point på 1. pladsen, irske Denis Lynch er 2'er med 121 point, og Michæl Whitaker er kommet op på 3. pladsen med 120 point. Se samtlige resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner