GCT-andenplads til Andreas Schou

14-05-2023 19:28

Ved Global Champions Tour-stævnet i Madrid sluttede dansk springsports førsterytter, Andreas Schou, af med andenpladsen i Longines GCT og en gevinst på trekvart million kroner i præmie

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Longines Global Champions Tour i Madrid red den 37-årige dansker, Andreas Schou, her til aften forbi en stor del af verdenseliten, da han med sin 12-årige, danskfødte holstenerhingst Darc de Lux e. Darco/ Contender (opdr. Morten Augustinus) besatte andenpladsen, hvilket udløste en præmiesum på 100.000 EUR.

Netop tophesten Darc de Lux var også Andreas Schous partner, da han i 2021 deltog OL i Tokyo, og for godt og vel en måned siden, da parret i World Cup-finalen i amerikanske Omaha sluttede på en historisk dansk femteplads.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren gik til hovedspringningens eneste fejlfrie rytter, australske Edwina Tops-Alexander, der er gift med manden bag Global Champions Tour, hollandske Jan Tops, og som har en lang international karriere bag sig. Hun red sin 13-årige KWPN-vallak Fellow Castlefield e. Je t'Aime Flamenco/ Twister, som den 49-årige rytter også red i Global Champions Tour i Mexico City for tre uger siden.

Blandt de mange ryttere i verdenseliten, som Andreas Schou lagde bag i dag, er Henrik von Eckermann, Julien Epaillard, Harrie Smolders, Simon Delestre og Denis Lynch for blot at nævne nogle enkelte, som rangerer højt på FEI's Longines verdensrangliste.

Video af Andreas og Darc nedenfor.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner