Jens Mathiasen
Den værnpligtige Gardehusar Bærs har modtaget Hestens Værns Ur. (De værnpligtige gardehusarer tager navne efter deres oprindelsesby). Uret overrækkes til den værnepligtige, som udmærker sig særlig ved godt horsemanship i forbindelse med omgangen med regimentets heste. Gardehusar Bærs er udvalgt blandt godt 80 værnepligtige ved hesteeskadronen, hvor hun bl.a. har gjort tjeneste som sygestaldvagt. Bag GH Bærs gemmer sig 23-årige Karen Sigrid Nørgaard Wienecke. Karen Wienecke stammer fra Bærs ved Skive. Hestens Værns Ur blev overrakt ved en højtidelighed på Antvorskov Kaserne i forbindelse med hjemsendelsen af værnepligtsholdet.