Heste, hormoner og sport

08-12-2018 07:39

I dag avles heste målrettet sporten, vi har større kendskab til effekten af den træning vi byder hesten, og dyrlægerne har flere redskaber til rådighed både til forebyggelse og behandling, men ved vi egentlig nok om, hvordan hestens stress og frygtsomhed påvirker den under konkurrence?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kortisol er det vi kender som stresshormonet. På den gode måde gør det hormon dig klar til at præstere og gør kroppen klar til god præstation. Men er du stresset over længere tid, så har det en negativ konsekvens for helbredet og kan i yderste konsekvens føre til egentlig sygdom. Og det samme sker for hesten. Stress hos heste kan udløses i forbindelse med transport, konkurrencer, tilridning, social isolation, eller den måde hesten opstaldes på.

Heste med høj testosteronkoncentration var mindre frygtsomme
I et studie fik 141 varmblodsheste målt deres frygtrespons i to forskellige håndteringstests. En blodprøve til bestemmelse af serumkoncentrationen af testosteron (hopper, vallakker og hingste) og serum østradiol (hopper) blev udtaget før testen blev gennemført, og hestenes puls blev målt under testen. To til fire uger senere deltog hestene i udvalgte konkurrencer. Under konkurrencerne deltog hestene i udvalgte konkurrencer. Under konkurrencerne fik 50 af de 141 heste udtaget spytprøver tre gange dagligt tre dage i træk til bestemmelse af spyttets kortisolkoncentration.

Resultaterne peger på, at en højere kortisolkoncentration af testosteron hos hopper og vallakker er forbundet med lavere puls og mindre frygtreaktion ved håndteringstest. For hingstenes vedkommende var der en hurtigere tilvænning til en pludselig bevægelse af en genstand hos de hingste med et højere testosteronniveau. Det var dog ikke muligt at vise en klar sammenhæng mellem hormonniveauer og præstation.

Nysgerrig? Læs meget mere om studiet og resultater af undersøgelsen i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner