Fuld fart på ponyerne i Fredericia

08-02-2019 20:37

Camilla Tiefensee Schrøder

Der var over 200 starter i dag ved springstævnet for ponyer hos Fredericia Sportsrideklub. Se her, hvem der vandt de nationale klasser

Copyright Ridehesten.com
Ella Sofie Groulef og Wing it. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der blev vist masser af flot springning med masser af nulrunder ved landsstævnet i springning for ponyer i Fredericia i dag.

Vinderen af MB1* for kat. 3 blev svenske Mathilda Hansson på Oak Deborah, mens Isabell Victoria Frost Jensen tog andenpladsen på Dinko Star. MB1* for kat. 2 blev vundet af Line Busk Heltborg på Jazz efterfulgt af Karoline Sloth Kjær på Bjerregårds Qlimax, mens Freja Høyer Pedersen var hurtigst og bedst i MB1* for kat. 1. Hun vandt med en fejlfri runde på Expat's Muzzle Flash, efterfulgt af Josefine Sandgaard Mørup på Rainbows Mocha.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Også i MA1* for kat. 3 blev det svenske Mathilda Hansson, der løb med sejren. Denne gang i sadlen på Bella med en tid på 50.02. Igen var det Isabell Victoria Frost Jensen, der indtog andenpladsen med Dinko Star, og det var få mulehår, der afgjorde placeringerne - hun sluttede nemlig i tiden 50.07.
Ella Sofie Groulef og vallakken Wing it vandt MA1* for kat. 2, hvor det blev til endnu en andenplads til Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax. Igen var det en tæt afgørelse mellem tiderne 49.30 og 49.39.

Fredagens sidste klasse var MA1* for kat. 1, og her blev vinderen Thilde Rosenstand Bach på Killags X Factor. Andenpladsen gik til Linnea Ilsøe Madsen på Ebonys Star, og derefter gik tredjepladsen igen til Thilde Rosenstand Bach - denne gang på Craft Boy. Og så var det igen Linnea Ilsøe Madsen, som kom ind på fjerdepladsen med Zee Tech.

I morgen fortsætter stævnet med bl.a. S1*-springning for både kat. 1 og 2.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner