Fra championater til Grand Prix

29-08-2015 19:47

Der har været masser at se på på Vilhelmsborgs dressurbane i dag under Dansk Varmblods Equsana Eliteskue, hvor der er afviklet alt fra kvalifikationer i Dansk Ride Forbunds championat til Grand Prix

Fredag startede med en sejr til Nanna Skodborg Merrald på Gørklintgårds Quantico e. Quaterback/Carpaccio (opdr. Jørgen Ravn) i Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 6-års heste med 71,282%, mens bedste 7-års blev Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/Olympic Ferro redet af Allan Grøn med 72,500%.

Danish Horsetransport Intermediare 2 blev vundet af Nanna Skodborg Merrald på Traneenggårds Akondo e. Come Back II/Andiamo (opdr. Eva Bjerre Nielsen) med 71,360%.

Lørdag startede med kvalifikation i Dansk Ride Forbunds championat for 4-års dressurheste, som blev vundet af Allan Grøn på Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/Blue Hors Don Schufro (opdr. Joachim Wahlers) med et samlet resultat på hele 9,620. Anden- og tredjepladsen gik til Selina Hundstuen Solberg på henholdsvis Atterupgaards Tallulah e. Fassbinder/Sandro Hit (opdr. Atterupgaard) med 8,700 og Atterupgaards Mahonia e. Stedinger/Lord Sinclair (opdr. Atterupgaard) med 8,580.

Herefter gik det løs med en Grand Prix, som blev vundet af Karin Nissen på Eno e. Eskadron/Pardon med 67,600%, mens andenpladsen gik til Nikolai Kowalski på Gevelts Donna Tella e. Blue Hors Don Schufro/Warkant (opdr. Gevelt Ridesenter Rannvei Gevelt) med 65,700% og tredjepladsen til Victoria E. Vallentin på Select ECCO e. Sandro Hit/Grundstein med 65,333%.

Allan Grøn på Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall (opdr. Inge Bastian) vandt Dansk Ride Forbunds championatskvalifikation for 6-års heste med et samlet resultat på 8,980, foran Maria Falkner Hansen på Fürstin Weihe e. Fürst Romancier/Blue Hors Don Schufro (opdr. Christine Arns-Krogmann) med 7,860.

Dagens sidste klasse, Danish Horsetransport Prix St. Georges, blev vundet af Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz med 74,123%.

Se flere resultater HER.                

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen