Fra auktionsføl til ridehest V

29-08-2009 07:45
De første bemærkelsesværdige resultater blandt de heste, der er solgt på følauktionen indenfor de seneste år, begynder nu at dukke op. Hummels Minnie the Moocher er et eksempel.

I 2007 gik årets springbetonede hoppeføl under hammeren og blev for 175.000 kr. solgt til springrytter Samina Hayats mor, Britta Nielsen, Hvidovre. Hummels Minnie the Moocher e. Godsend du Reverdy / A’Khan Z er opdrættet af Hummelshøj og Højsleth i Løgstør. Moderen er helsøster til Tina Lunds internationale springhest Zamiro. I mellemtiden er Hummels Minnie the Moocher vokset op i Jylland og har netop været fremstillet til 2-års skue i Hjallerup, hvor hun præsenterede sig som en smuk og ufærdig 2-års hoppe med masser af muligheder for fortsat god udvikling. Hummels Minnie the Moocher blev udnævnt som dagens bedste springbetonede 2-års hoppe og blev udtaget til elitehoppeskuet på baggrund af en meget flot beskrivelse. Karaktererne ved dagens fremstilling lød: Teknik: 9 Kapacitet: 10 Type: 9 Galop: 9 Helhed: 9

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner