Føllet begynder indenfor de første par uger at interessere sig for hoppens foder samt kopiere hendes ædeadfærd både i boksen og på folden.

Genetik, fodring, miljø, motion og hormoner spiller afgørende roller i forhold til denne udvikling. Hesten er født med et genetisk potentiale, som kun kan komme til udtryk, hvis den har de rigtige betingelser i sin opvækst.

Når føllet bliver født har det ingen mikroorganismer i sit tarmsystem. Dette ændrer sig dog hurtigt efter fødsel, når det kommer ud og bliver udsat for bakterier og andre mikroorganismer udenfor livmoderen. De mikroorganismer, føllet har i sin tarm, har afgørende betydning for dets helbred samt fremtid som ridehest. Det første føllet indtager efter fødsel er råmælk fra hoppen, som har et højt indhold af immunstimulerende antistoffer også kaldet immunoglobuliner. Denne mælk sikrer føllet et stærkt immunforsvar, da antistofferne hurtigt passerer over tarmvæggen til blodet. Føllet bør drikke råmælk fra hoppen senest 6 timer efter fødsel, og et stort varmblodsføl bør i den tid få mellem 1-2 liter råmælk fra hoppen.

Føllet begynder indenfor de første par uger at interessere sig for hoppens foder samt kopiere hendes ædeadfærd både i boksen og på folden. At føllet lærer at æde fra krybbe eller på anden vis æde for sig selv, kan have stor betydning, når det skal fravænnes. Her skal føllet være i stand til at æde af egen krybbe, så det ikke også skal lære dette samtidig med, at det skal undvære sin mor. Hvis føllet bliver for stresset over de forandringer, der sker omkring fravænning, kan dette medføre spisevægring eller nedsat foderindtag. Et reduceret foderindtag på dette tidspunkt kan have betydning for væksten, som risikerer at stagnere i en periode. Går væksten i stå, sker der ofte det, at føllet vil kompensere for den manglende vækst på et senere tidspunkt. Om foråret, når græsset kommer, begynder føllet at vokse, og er det bagud i sin vækst, vil det forsøge at indhente den vækst i løbet af foråret og sommeren, når græsset begynder at gro. Dette kaldes ”kompensatorisk vækst” og er en overlevelsesmekanisme, men det kan også være en medvirkende faktor til at føllets knogler, led og sener ikke udvikler sig, som de skal.

Læs hele artiklen af agronom Christina Kryder Pedersen i aprilnummeret af magasinet Ridehesten på side 184.