Thomas Bach Jensen
Dressur- såvel som springbetonede unge hannoveranerhingste er fra i morges til i eftermiddag blevet fremvist ved hånd i trav og skridt med opstilling foran kåringskommissionen til første bedømmelse ved dette års hingstekåring i Verden.
Efter første præsentation på græsbanen bliver hingstene nu fremvist til anden bedømmelse, der foregår ved longering i Niedersachsenhalle, hvor publikum er stimlet sammen for at overvære præsentationen på de to longebaner – og samtidig få varmen efter en meget kold fornøjelse tidligere på dagen.
Af de 90 katalognumre hører de 29 til i afdelingen for springheste. I morgen fredag vises alle hingste løse og i løsspringning, hvorefter årets præmiehingste udnævnes. Lørdag eftermiddag er der auktion.
Se hele kollektionen HER og se arrangementet live på Clipmyhorse.