Forskning bekræfter: Honning hjælper på sårheling

14-09-2019 10:37

Medicinsk honning kan hjælpe med at kontrollere infektioner og sårnedbrydning under sårheling hos heste, det bekræfter et israelsk forskerteam

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Under sårheling hos heste har forskere netop fundet ud af, at påføring af medicinsk honning på såret, kan hjælpe med at kontrollere infektioner og sårnedbrydning, det rapporterer Horsetalk.

Hele 127 heste er undersøgt af 11 israelske forskere. De 69 heste fik påført honning, mens de resterende 58 var i kontrolgruppen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle hestene blev behandlet for deres sår efter en standardiseret protokol, mens en gruppe tilfældigt udvalgte heste fik påført medicinsk honning (MGH), også kaldet Medical grade honey, som er honning, der er steriliseret ved gammastråling for at udrydde alle bakterielle sporer såsom Bacillus spp og Clostridium spp, der findes i den rå honning.

Sammenlignet med kontrolgruppen var det mest sandsynligt, at de, der blev behandlet med MGH, helede fuldstændigt og ikke havde nogen tegn på infektion, lyder det fra den israelske forskergruppe. Der blev desuden ikke rapporteret om bivirkninger ved brugen af MGH.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner