Thilde Alsing
Manuka-honning har i flere år været brugt i stalde til behandling af sår hos heste, og nu bekræfter både dyrlæger og forskere, at der faktisk er en positiv effekt at hente i behandlingsformen.
Den særlige honningtype, som Manuka-honning er, produceres af nektaren fra Rosenmyrte-planten, der findes i Australien og New Zealand. Det særlige ved honningtypen er, at den indeholder et bemærkelsesværdigt stof kaldet methylglyoxal (MGO), som har den unikke egenskab, at det forbliver antibakterielt. Derfor bruger flere dyrlæger også den særlige honningtype til behandling af ikke-akutte sår.
Honningen virker ved, at den hjælper med at rense såret og skaber optimale helingsbetingelser ved at minimere bakteriebyrden. Det betyder også, at levedygtigheden for bakterier i såret reduceres, og det høje sukkerindhold trækker fugt ud af bakterier, hvilket også er bakteriedræbende.
Behandlingen er også god til sår, der væsker meget, da væskende sår ofte er et tegn på bakterier. Derudover svier honningen heller ikke, når den påføres såret, så det udgør på den måde også en skånsom behandlingsmetode.
Forskere anerkender virkningen
En forskergruppe ved Cardiff Metropolitan University har forsket i netop Manuka-honningens effekt på bakterier, og ud fra deres resultater kunne de udlede, at Manuka-honningen havde en effektiv virkning på bakterierne. Af resultaterne fremgik det, at honningen virkede inden for to timer, og at den kunne slå op til 85% af sårbakterierne ihjel.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle typer honning, der er egnet til behandling. Honning, der er godkendt som fødevarer, er ikke egnet til behandling, da det er blevet pasteuriseret.
Sårheling med Manuka-honning kan også bruges på andre dyr, fx hunde. Behandlingsformen bruges også nogle gange til mennesker.
Ved tale om større sår eller akutte sår bør man dog i stedet kontakte en dyrlæge og rådføre sig om behandlingen.
Kilder: Fagmagasinet Dyrlægen, Experimentarium
