Britt Carlsen
Hvis marken er passet godt sidste år, er der næppe nogen problemer med overvintringen, og en tur med græsmarksstriglen for at lufte ud og jævne ormeklatter mv. vil være alt, hvad der er behov for, men måske skal der mere til, fortalte Søren Knigge, DLF i magasinet Ridehestens maj nummer i 2017.
Reparation af vinterskader
Levende græsplanter vil, så snart temperaturen er til det, begynde at vokse. Dette ses først på rødderne, der skal være hvide, og desuden skal der også ret hurtigt vise sig grønne skud over jorden.
Der skal være 30-40 levende planter (kløver eller græs) pr. løbende meter sårække i en god mark til afgræsning. Pletter i marken bør ikke accepteres – hvis der mangler planter, mangler der også produktion og ukrudtet får frit spil.
Hård frost og – ikke mindst – skiftende tø og barfrost kan gøre skade på græsmarkerne i form af døde planter. Risikoen vil være størst i ældre græsmarker (2. eller følgende brugsår) og hvor den har været afgræsset for hårdt.
Marken skal ”luftes”
Hvis græsmarken har overvintret tilfredsstillende, anbefales det at marken ”luftes” ved overkørsel med en græsmarksharve/græsmarksstrigle eller en almindelig harve. Dette bevirker at døde plantedele bliver revet op, og der kommer luft til de sunde planter. Hvis man benytter en almindelig harve må harvedybden ikke blive for stor (kun en let opharvning). Desuden må kørselshastigheden ikke blive for stor, fordi de gode planter ikke må blive harvet op eller blive dækket for meget med jord.
På harven kan man montere en ”såmaskine”, herved kan man i én operation foretage ”luftning” af den eksisterende mark og samtidig udså græsfrø. Hvis man ikke har en ”græssåmaskine” monteret på harven, kan spredning af græsfrø foretages med flere andre typer maskiner. Det er vigtigt at så frø og tromle marken den samme dag som man harver, for at undgå at jorden tørrer ud.
Etablering af ny fold
I nogle tilfælde er eftersåning ikke tilstrækkeligt til at sikre en god græsmark. Der er i stedet brug for at etablere en helt ny fold.
Erfaringen viser, at udbyttet i en græsmark, der benyttes nogenlunde intensivt, efter fem år er faldet til det halve af første års. Endvidere er faldet i produktionen størst de første år. Derfor betaler det sig at lægge marken om med 2-3 års mellemrum.
En sikker vej til en god græsmark er såning om foråret – med eller uden dæksæd. Desuden er det normalt også ideelt at etablere nye græsmarker i løbet af august måned.
Såning af frøblandingen
Normalt skal jorden tromles lige før såning af frøblandinger. Formålet er at skabe et fast underlag for græs- og kløverfrø, hvor især sidstnævnte ikke tåler for dyb såning. Selve såningen skal ske med en kørehastighed på 5-7 km/t uden brug af såmaskinens efterharve. Såretningen bør være på skrå af retningen for dæksæden og sådybden for kløvergræs må ikke være dybere end 1 cm. Metoden kaldes rillesåning og 10-15% af frøene må gerne kunne ses i såsporet efter endt arbejde. Der skal normalt ikke tromles igen.
Udsædsmængder
Mængden af frø, der skal sås, er afhængig af udlægsmetoden. Ved såning i dæksæd af korn eller ærter anvendes 24-26 kg frø pr. ha, gerne delt i to såninger med hver sin køreretning. Ved såning uden dæksæd øges såmængden til 30-35 kg pr. ha for at sikre en hurtig og tæt etablering.
Valg af frøblanding
Godt græs til hestene kommer ikke af sig selv. For at opnå et tilfredsstillende udbytte og ikke mindst en kvalitet, der passer til dyrenes behov, er der brug for pleje – både når græsmarken skal etableres og i løbet af vækstsæsonen. Valg af frøblanding skal tilpasses de gældende forhold, så den passer til jordbund, ønsket varighed og benyttelse – herunder hvilke dyr der skal være på marken.
Der er sammensat en række frøblandinger som passer til hestes og ponyers behov samt til forskellige jordbundsforhold.
