En vurdering af plantebestanden bør gøres her i det tidlige forår.  Skal marken bruges til afgræsning bør der minimum være 30-40 græsmarksplanter pr. meter. På marker til slæt er kravet mindre nemlig 21-25 græsmarksplanter pr meter. Er der tale om varige græsmarker, hvor man ikke kan tælle antallet af græsmarksplanter i rækken, er kravet 300-400 planter pr m2. Inden man giver den gamle græsmark dødsdommen, vurderes den samlede fodersituation. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til at afgræsningen kan planlægges som planlagt. 

Bekæmpelse af muldvarper og mosegrise
Muldvarperne har haft travlt i vinterens løb, især i de ældre græsmarker. Skal græsmarken overleve køres den over med en strigle i det tidlige forår, så vissent græs bliver fjernet og planterne får lys og luft og eventuelle muldskud bliver udjævnet. Muldvarpeskuddene er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i wrapballerne med dårlig kvalitet til følge. Her i foråret er muldvarperne meget mobile i gangene og der bør iværksættes en målrettet indsats med fælder. Muldvarperne bør bekæmpes og skuddene jævnes ud med en slæbeplanke, strigle eller lignende. 

Jævne marker
Arbejdet med slåmaskine og rive på græsmarken går lettere på jævne marker uden huller og fordybninger og det bliver muligt at fremstille godt grovfoder uden jord, sporer m.m. når marken er jævn. 
Det bedste tidspunkt at tromle græsmarken på er sent efterår eller tidligt forår, inden der kommer skorpe på jorden.

Eftersåning
Bare pletter i græsmarken køres over med såmaskinen og nye frø i sås. Dette arbejde skal gøres tidligt om foråret i marts måned. På almindelig og lette jordtyper kan isåning ske med en almindelig radsåmaskine, hvor såskærene er strammet godt op og der tromles efterfølgende. På lerjord bør der anvendes en maskine med skiveskær.
Rajgræs eller andre storfrøede græsarter er velegnet til dette formål.  Er der store områder hvor plantebestanden er dårlig kan det være nødvendigt helt at omlægge marken.

Giftige planter
I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Særligt vårbrandbægeren er stadig et problem mange steder. Lugning, sprøjtning med mere kan være nødvendigt. 

Omlægning
Skal græsmarken lægges om, er der efterhånden mange metoder, der kan anvendes. Rillesåning er dog en efterprøvet, sikker og god teknik. Græsfrøene sås separat på fast tromlet jord, umiddelbart efter at dæksæden er sået, med moderat hastighed ca. 5-7 km/t og uden brug af efterharve.
Udlæg i byg til modenhed. Den mest almindelige og normalt en sikker metode, når man tager højde for, at der ikke kommer lejesæd, der kan ødelægge det nye udlæg. Der anvendes en kort og stråstiv sort af vårbyg til dæksæd. På almindelig agerjord skal udsædsmængden kun være ca. 90-110 og pr. ha ved udlæg af græsfrø. 

Mængden af græsfrø
Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn eller ærter, anvendes normalt 24- 26 og frø pr. ha. Er der etableret et prima jævnt og godt såbed, kan udsædsmængden uden problemer reduceres til ca. 20 kg frø pr. ha. 

Gødskning
Kvælstoftildelingen må ikke overstige normerne fra NaturErhvervstyrelsen. Normerne korrigeres for kløverandel, forventet udbytte m.m. Kvælstof tildelt ved vækstsæso­nens begyndelse, udnyttes nemlig meget effektivt til produktion af græs.

Stor vækst i maj/juni
Når græsvæksten er på sit højeste sidst i maj/ begyndelsen af juni, vil 1,0 Ha velpasset græsmark have en produktion på op til 60-70 Fe/dagligt, hvilket er nok til at dække foderbe­hovet til 5-6 varmblodshopper med føl. Allerede i juli måned er græsmarkens vækst dog blevet reduceret til ca. det halve.
Skal der være tilstrækkeligt med græs til, at dække hesteflokkens behov bør mellem 1/2 og 2/3 af marken reserveres til slæt i juni måned. Genvæksten efter slæt og nye udlæg kan så inddrages til afgræsning i løbet af sommer og efterår.

Avlshopperne skal have de bedste græsmarker 
Avlshopperne har det største foderbehov og kræver gode græsmarker hvis de udelukkende via græsset skal have dækket deres næringsbehov.  Ungheste har brug for store marker, gerne i kuperet terræn med god græsning. Bedst er det at opdele unghestene i grupper efter alder: 1-års, 2 års og 3 års hver for sig, da de har forskellige behov for foder og for bevægelse. Ældre heste og ponyer som har et lavt foderbehov, kan med fordel holdes på en græsmark hvor de skal “arbejde” lidt for føden. Gerne er ældre græsmark hvor indholdet af kulturgræsser ikke er så højt længere.

Undgå overgræsning
For at have tilstrækkeligt med græs kan der som tommelfingerregel regnes med, at det er nødvendigt med et areal på ca. 0,5 Ha/ hest alene til afgræsning. Mange græsmarker der bliver afgræsset af heste giver dog alt for lave udbytter, fordi de bliver dødbidt. 
Ved dødbidning bliver græsplanterne hele tiden bidt af, og til sidst er plantens lager af energire­server opbrugt. De færreste kulturgræsser kan tåle en sådan behandling og må vige pladsen for 1 årig rapgræs og andet ukrudt.  Det skal være muligt, at skåne græsset i starten af vækstperioden. Derfor bør man gøre et eller flere tiltag, som sikrer at græsset opnår den fornødne højde/ bladareal. Det kan være at opdele græsmarken i mindre afdelinger som kan blive henholdsvis afgræsset og få hvile på skift. Ved meget hård belægning, kan det være nødvendigt at begrænse dyrenes færden til en motionsfold og her give dem supplerende foder. I stigende omfang anvendes græsplan­ternes højde som et styringsredskab. En græshøjde på 10-12 cm er passende inden en ny fold afgræsses og hestene bør ikke bide græsset ned til under 5-6 cm. Efter afgræsning bør marken have hvile til genvækst i ca. 3 uger. 

Afpudsning
Afpuds græsset når det bliver for højt. Græsset bør ikke have lov, at blive længere end 12-15 cm for så vil det begynde, at udvikle frøstande. Det gælder om at oprethol­de en høj andel af blade óg undgå stængeldannelse. Er belægningsgraden på marken ikke høj nok til, at holde græsserne nede på under 12-15 cm bør marken pudses af, så der kommer en ny tilvækst af bladmasse.   De fleste afpudsere gør et pænt arbejde. Det er vigtigt at have skarpe knive så græsset fortsætter sin vækst hurtigst muligt. Er knivene sløve bliver store dele af stubben beskadiget og det tager længere tid før der igen kommer gang i væksten.

Kilde: SEGES  Hesterådgivningen/konsulent Eric Clausen