LIVE: Tegn abonnement på magasinet Ridehesten

10:05 senest den 20. januar - og få januar måneds magasin gratis med!

Det er på tide at få gjort græsmarken klar

25-03-2015 14:04, af Britt Carlsen

God græsning er langt det bedste hestefoder og om 6-7 uger græsser langt de fleste heste forhåbentlig på en frodig græsmark. For at opnå en god udnyttelse skal marken passes hele græsningsperioden

Copyright Ridehesten.com

En vurdering af plantebestanden bør gøres her i det tidlige forår.  Skal marken bruges til afgræsning bør der minimum være 30-40 græsmarksplanter pr. meter. På marker til slæt er kravet mindre nemlig 21-25 græsmarksplanter pr meter. Er der tale om varige græsmarker, hvor man ikke kan tælle antallet af græsmarksplanter i rækken, er kravet 300-400 planter pr m2. Inden man giver den gamle græsmark dødsdommen, vurderes den samlede fodersituation. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til at afgræsningen kan planlægges som planlagt. 

Bekæmpelse af muldvarper og mosegrise
Muldvarperne har haft travlt i vinterens løb, især i de ældre græsmarker. Skal græsmarken overleve køres den over med en strigle i det tidlige forår, så vissent græs bliver fjernet og planterne får lys og luft og eventuelle muldskud bliver udjævnet. Muldvarpeskuddene er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i wrapballerne med dårlig kvalitet til følge. Her i foråret er muldvarperne meget mobile i gangene og der bør iværksættes en målrettet indsats med fælder. Muldvarperne bør bekæmpes og skuddene jævnes ud med en slæbeplanke, strigle eller lignende. 

Jævne marker
Arbejdet med slåmaskine og rive på græsmarken går lettere på jævne marker uden huller og fordybninger og det bliver muligt at fremstille godt grovfoder uden jord, sporer m.m. når marken er jævn. 
Det bedste tidspunkt at tromle græsmarken på er sent efterår eller tidligt forår, inden der kommer skorpe på jorden.

Eftersåning
Bare pletter i græsmarken køres over med såmaskinen og nye frø i sås. Dette arbejde skal gøres tidligt om foråret i marts måned. På almindelig og lette jordtyper kan isåning ske med en almindelig radsåmaskine, hvor såskærene er strammet godt op og der tromles efterfølgende. På lerjord bør der anvendes en maskine med skiveskær.
Rajgræs eller andre storfrøede græsarter er velegnet til dette formål.  Er der store områder hvor plantebestanden er dårlig kan det være nødvendigt helt at omlægge marken.

Giftige planter
I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Særligt vårbrandbægeren er stadig et problem mange steder. Lugning, sprøjtning med mere kan være nødvendigt. 

Omlægning
Skal græsmarken lægges om, er der efterhånden mange metoder, der kan anvendes. Rillesåning er dog en efterprøvet, sikker og god teknik. Græsfrøene sås separat på fast tromlet jord, umiddelbart efter at dæksæden er sået, med moderat hastighed ca. 5-7 km/t og uden brug af efterharve.
Udlæg i byg til modenhed. Den mest almindelige og normalt en sikker metode, når man tager højde for, at der ikke kommer lejesæd, der kan ødelægge det nye udlæg. Der anvendes en kort og stråstiv sort af vårbyg til dæksæd. På almindelig agerjord skal udsædsmængden kun være ca. 90-110 og pr. ha ved udlæg af græsfrø. 

Mængden af græsfrø
Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn eller ærter, anvendes normalt 24- 26 og frø pr. ha. Er der etableret et prima jævnt og godt såbed, kan udsædsmængden uden problemer reduceres til ca. 20 kg frø pr. ha. 

Gødskning
Kvælstoftildelingen må ikke overstige normerne fra NaturErhvervstyrelsen. Normerne korrigeres for kløverandel, forventet udbytte m.m. Kvælstof tildelt ved vækstsæso­nens begyndelse, udnyttes nemlig meget effektivt til produktion af græs.

Stor vækst i maj/juni
Når græsvæksten er på sit højeste sidst i maj/ begyndelsen af juni, vil 1,0 Ha velpasset græsmark have en produktion på op til 60-70 Fe/dagligt, hvilket er nok til at dække foderbe­hovet til 5-6 varmblodshopper med føl. Allerede i juli måned er græsmarkens vækst dog blevet reduceret til ca. det halve.
Skal der være tilstrækkeligt med græs til, at dække hesteflokkens behov bør mellem 1/2 og 2/3 af marken reserveres til slæt i juni måned. Genvæksten efter slæt og nye udlæg kan så inddrages til afgræsning i løbet af sommer og efterår.

Avlshopperne skal have de bedste græsmarker 
Avlshopperne har det største foderbehov og kræver gode græsmarker hvis de udelukkende via græsset skal have dækket deres næringsbehov.  Ungheste har brug for store marker, gerne i kuperet terræn med god græsning. Bedst er det at opdele unghestene i grupper efter alder: 1-års, 2 års og 3 års hver for sig, da de har forskellige behov for foder og for bevægelse. Ældre heste og ponyer som har et lavt foderbehov, kan med fordel holdes på en græsmark hvor de skal “arbejde” lidt for føden. Gerne er ældre græsmark hvor indholdet af kulturgræsser ikke er så højt længere.

Undgå overgræsning
For at have tilstrækkeligt med græs kan der som tommelfingerregel regnes med, at det er nødvendigt med et areal på ca. 0,5 Ha/ hest alene til afgræsning. Mange græsmarker der bliver afgræsset af heste giver dog alt for lave udbytter, fordi de bliver dødbidt. 
Ved dødbidning bliver græsplanterne hele tiden bidt af, og til sidst er plantens lager af energire­server opbrugt. De færreste kulturgræsser kan tåle en sådan behandling og må vige pladsen for 1 årig rapgræs og andet ukrudt.  Det skal være muligt, at skåne græsset i starten af vækstperioden. Derfor bør man gøre et eller flere tiltag, som sikrer at græsset opnår den fornødne højde/ bladareal. Det kan være at opdele græsmarken i mindre afdelinger som kan blive henholdsvis afgræsset og få hvile på skift. Ved meget hård belægning, kan det være nødvendigt at begrænse dyrenes færden til en motionsfold og her give dem supplerende foder. I stigende omfang anvendes græsplan­ternes højde som et styringsredskab. En græshøjde på 10-12 cm er passende inden en ny fold afgræsses og hestene bør ikke bide græsset ned til under 5-6 cm. Efter afgræsning bør marken have hvile til genvækst i ca. 3 uger. 

Afpudsning
Afpuds græsset når det bliver for højt. Græsset bør ikke have lov, at blive længere end 12-15 cm for så vil det begynde, at udvikle frøstande. Det gælder om at oprethol­de en høj andel af blade óg undgå stængeldannelse. Er belægningsgraden på marken ikke høj nok til, at holde græsserne nede på under 12-15 cm bør marken pudses af, så der kommer en ny tilvækst af bladmasse.   De fleste afpudsere gør et pænt arbejde. Det er vigtigt at have skarpe knive så græsset fortsætter sin vækst hurtigst muligt. Er knivene sløve bliver store dele af stubben beskadiget og det tager længere tid før der igen kommer gang i væksten.

Kilde: SEGES  Hesterådgivningen/konsulent Eric Clausen

 

Læs også

Hørfrø og loppefrøskaller renser ud

21-11-2018 11:59, af Cecilia Lindahl

I forbindelse med foderskifte, ændringer i temperaturer samt overgang fra græs til hø eller wrap, har mange heste problemer med maven, hvor symptomerne kan være mild til svær diarre, eftersprøjt eller kolik

Nu har alle hingste været på trekantsbanen

25-10-2018 15:55, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Ved hannoveranerhingstekåringen i Verden i dag er godt 100 unge hingstekandidater blevet fremvist på den trekantede græsbane. Flere dressurhingste har skilt sig positivt ud af mængden

Tørkeramte græsarealer skal igang igen

17-08-2018 09:45, af Camilla Tiefensee Schrøder

Tørken har været hård ved græsmarkerne denne sommer, men efter den seneste tids regn er de nu så småt ved at komme i gang igen. Rigtig håndteret kan græsmarkerne nå at indhente en del af den manglende produktion i løbet af eftersommeren, skriver SEGES

Hest dræbt af skud på sin fold

03-11-2008 12:44, af Grethe Næsby
En 1-års plag er skudt i hjertet af ukendte gerningsmænd. Politiet eftersøger vidner eller folk, der kender til forbrydelsen.

Hvorfor ruller hesten sig?

08-01-2017 14:13, af Kristine Ulsø Olsen

Hvad er det første, den gnubbede, vaskede og skinnende rene hest gør, når den lukkes på fold – ruller sig, ofte til stor ærgrelse for os mennesker

Vigtige informationer fra SEGES

21-01-2016 15:27, af Tonya Bille Nielsen

SEGES har netop udsendt vigtige informationer i deres nyhedsbrev. Det drejer sig om registrering af heste samt regler for overholdelse af foderhygiejne  

Tjek dit hegn

29-12-2007 11:11, af Maja Golles
I kølvandet på flere episoder i løbet af vinteren med løsgående heste på de danske veje bringer vi her nogle gode råd til tjek af hegn og fold.

Nye lovændringer for fold og stald

12-11-2015 12:05, af Tonya Bille Nielsen

Der ændres nu på visse områder i Lov om Hold af Heste - det drejer sig hovedsageligt om de forhold hesten skal have på folden 

Når hestene skal på sommergræs

27-04-2018 10:41, af Cecilia Lindahl

Hestene skal langsomt vænnes til at komme på græs igen. Læs her hvordan

Sne og hest på fold – en farlig cocktail, eller?

30-01-2010 14:15, af Maja Golles
Som den tragiske hændelse med Blue Hors Matiné tidligere på ugen viser, KAN det i teorien gå galt. Men skader som følge af sne og frost på folden er sjældne

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Webredaktør og nyhedsvagt

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Kampagnefilm: ”Jeg vil have min bedste ven tilbage”

14-01-2019 10:23, af Mathilde Brejner

Siden 2010 er der rapporteret om mere end 2000 hesterelaterede ulykker på vejene i England. Heraf har 230 heste og 39 ryttere mistet livet. Det er alt for mange, så derfor har universitetsstuderende Holly Woollock lavet en stærk kampagnefilm, der skal sætte fokus på problemet 

Hvordan ryttere bruger penge

14-01-2019 14:29, af Kristine Ulsø Olsen

Har du lige købt et svimlende dyrt vinterdækken til din hest, mens du igen i år må vente med at købe ny vinterjakke til dig selv? Se her 11 påstande om hvordan ryttere bruger deres penge i forhold til almindelige mennesker

Rikke Friis brækkede nakken til Baltic Cup

19-01-2019 12:26, af Charlotte Kondrup

Ind i mellem bliver vi husket på, at vores ridesport er farlig. Det blev vi husket på allerede den indledende dag til Riders Cup, hvor Rikke Friis var rigtig uheldig

Blue Hors Don Schufro er WFFS-positiv

16-01-2019 15:44, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Da flere forhold har peget i retning af, at Blue Hors Don Schufro er bærer af WFFS-genet, har hingstestationen Blue Hors ladet hingsten teste, og han har vist sig at være positiv

Hest aflivet efter World Cup-ulykke

15-01-2019 18:46, af Cecilia Lindahl

Den 13-årige hingst Chagrannus blev skadet under lørdagens World Cup-stævne i Basel. Desværre stod hingstens liv ikke til at redde

Dufour: Det er hårdt, men det virker (video)

13-01-2019 11:07, af Britt Carlsen

Ved weekendens træningssamling for de unge dressurryttere på ECCO Center i Tønder har rytterne fået input til fysisk træning ved siden af ridning, og OL-rytter Cathrine Dufour fortalte om, hvordan den træning har gavnet hende

Hööks Hestesport solgt

15-01-2019 14:31, af Cecilia Lindahl

Efter flere rygter er det nu offentliggjort. Hööks Hestesport har fået nye ejere, der skal føre virksomheden til nye højder

Dressursportens fremtid samlet i Tønder (video)

12-01-2019 15:48, af Britt Carlsen

Der er i år 13. gang Toosbuys Fond og ECCO Centeret i Tønder støtter op omkring en talentsamling for de unge dressurryttere - uden hest - og dagen i dag har budt på en høj grad af engagement fra de unge ryttere

Donna Charian er blevet svensk

16-01-2019 08:03, af Kristine Ulsø Olsen

Don Schufro-hoppen Donna Charian, som for år tilbage gik på det danske juniorlandshold, er blevet solgt til svenske Anna Jarnald 

To hingste igennem ekstraordinær prøve

14-01-2019 15:08, af Thomas Bach Jensen
Avl|

En dressurhingst og en springhingst har netop gennemført Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test med tilfredsstillende resulat og kan stille til hingstekåringen i marts måned