Anna Pørtner
Det er ikke enhver, der får muligheden for at ride med ved det prestigefyldte Falsterbo Horse Show, men hvis man har en god 5-, 6- eller 7-års hest, har man netop haft mulighed for at blive udtaget til stævnet. Ved de netop afholdte dressurstævner hos Kirstinelund Sportsrideklub og Midtsjællands Rideklub, har der nemlig været afviklet unghesteklasser for 5-, 6- og 7-års heste, som alene har fungeret som udtagelsesstævner til Falsterbo Horse Show.
Klasserne hos henholdsvis Kirstinelund Sportsrideklub og Midstjællands Rideklub fungerede med det ene mål, at finde de fire bedst præsterende ungheste i hver årgang, der nu har fået tilbudt startmulighed ved Falsterbo Horse Show. Der er udtaget fire ekvipager for henholdsvis 5-, 6- og 7-års hestene, og det er de ekvipager, der i hver deres årgang scorede de højeste bedømmelser under weekendens stævner.
De udtagne ekvipager er:
5-års:
6-års:
7-års:
Siden 1920 har Falsterbo været vært for ridestævner. I 1969 blev det første svenske derby arrangeret, som blev den spæde start på Falsterbo Horse Show, som vi kender det i dag. Siden det første derby i 69 har ryttere som Steve Guerdat, Peder Fredricson og Beat Mändli fået deres navne indskrevet på det prestigefyldte Falsterbo Derby-trofæ.
I 1986 arrangerede Falsterbo Horse Show for første gang Nations Cup i springning og siden 2015 har Falsterbo også arrangeret international 5* Dressur med Nations Cup.
Showet vokser konstant, i overensstemmelse med mantraet "Tradition and Renewal". År efter år investeres der for at forbedre konkurrencen i Falsterbo. Det kan være i et nyt underlag, en ny stand, udvikling af menuer eller en ny konkurrence eller udstillingsklasse. Dette er også nøglen, der gør Falsterbo Horse Show til et klassisk, men moderne show. Publikum, ryttere, samarbejdspartnere og officials, der kommer tilbage år efter år, anerkender de vigtigste hjørnesten i Falsterbo Horse Show, men ser og værdsætter også alle de forbedringer, der sker årligt.
Kilde: Falsterbo Horse Show.
Kilde: Dansk Ride Forbund.