Britt Carlsen
Tina Lunds rutine i kombination med Zamiros forsigtighed og hurtighed satte konkurrenterne under pres med en lynhurtig runde i Freja Cup, en 1.40 m klasse i to faser. Hun standsende tiden på 28,62 sekunder, og det så ikke ud tila t det kunne matches. Forud for dette havde Linnea Ericsson redet en flot og hurtig runde med Thornhill Kate i tiden 28,97 sekunder.
Svenske Niklas Arvidsson satsede alt på at fravriste de to danske kvinder sejren, og med Cobolt ræsede han gennem banen i opskruet tempo. Der skete det mageløse, at han susede i mål i præcist samme tid som Tina Lund. Det er ikke ofte, at springrytterne rammer tiden på denne vis, men Longines tidtagningsanlæg var præcist, så arrangørerne stod pludselig med muligheden for en dobbeltvinder.
Belgiske Jérome Guery ville det dog anderledes, på Popstar Lozonais red han frisk til uden nærmest på noget tidspunkt at holde sin hest tilbage. Quick Star-sønnen var i sandhed kvik, og de passerede målstregen næsten to sekunder hurtigere end Tina Lund og Niklas Arvidsson.
Resultatet af klasses kan ses her