Signe Wiese
På dressursiden er det naturligvis erfarne Nathalie zu Sayn-Wittgenstein der på forhånd står som et af Danmarks stærkeste kort. I år bliver det dog hverken siddende på Rigoletto eller Digby, men på den talentfulde 10-årige Horsebo Smarties e. Gribaldi, som til netop dette stævne får sin debut på dansk grund i Grand Prix sammenhæng. I lille tur medbringer Nathalie desuden endnu en ny hest, set i stævnesammenhæng, nemlig den smukke, sorte hoppe Fabienne e. Blue Hors Future Cup/Rubinstein. Fabienne er, ligesom tophestene, Digby og Rigoletto opdrættet af HKH Prinsesse Benedikte hjemme på Berleburg, og Fabiennes mor, hoppen Racine, er helsøster til Rigoletto. Følg de løbende nyheder fra stævnet og se hvordan du sikrer dig billetter via linket til højre. Kilde: pressemeddelelse