Anne-Sofie Schou Munk
Folk var mødt op fra nær og fjern, for at fejre Ingrid på hendes 80 års fødselsdag. Ulf Helgstrand havde også valgt at fejre Ingrid, til trods for at der i dag, var åbent hus hos Helgstrand Dressage. Det samme var gældende for Casper Cassøe sekretariatschef i Dansk Varmblod. Han kom endda helt fra Hobro.
Der blev holdt mange taler til ære for Ingrid. Der var også en rød tråd fælles for hver af dem. Alle gav de nemlig udtryk for, at Ingrid er en ildsjæl og at hun var savnet som official. Ulf Helgstrand gik endda så vidt, som til at sige at der var forståeligt at nogen ville lave 70 års reglen om, når man ser på Ingrid, men hun er også et menneske, som man under ingen omstændigheder kan generalisere. I hvert fald var han overbevist om, at Rideforbundet behøvede mindst 4 år, for at have en chance for at kunne finde en af samme format, og med samme erfaring til erstatning for Ingrid. Hvis de havde 4 år kunne Ingrid måske nå at lære en op.
Casper Cassøe understregede i sin tale at Ingrid var ”en rigtig ildsjæl med glød i, og de brænder aldrig ud”.
Til dette responderede Ingrid kvikt i sin takketale, at hun faktisk synes at 70 års reglen skulle afskaffes.
- Vi burde holde de mennesker i systemet som virkelig brænder for det. Bliver vi for gamle og tossede, holder klubberne alligevel op med at invitere os.
Ridehesten ønsker Ingrid Salquist tillykke med de 80 år.