Thomas Bach Jensen
Det er mændene bag JJ Horses, Ole Jørgen Jørgentved og Ole-Marius Johnson, der hver år med på Jørgentvedt Gård lægger faciliteter til den norske Følfestival, som er åben for alle norskfødte varmblodsføl. Det helt særlige ved følfestivallen er, at den igennem trofaste sponsorer byder på store pengepræmier til de bedste føl i aller finalerne.
De deltagende føl er overvejenden fra Dansk Varmblod Norge og Norsk Varmblod. I år havde følfestivallens dommerhold bestående af Ole From Christensen og Poul Graugaard fra Dansk Varmblods avlsledelse fornøjelsen af at bedømme over fyrre føl, og der har i weekenden ligeledes været eksteriørkåring, sadelkåring og 2-års bedømmelse. Selve følfremstillingen skulle vise sig at afsløre nogle ægte perler, der også kan konkurrere med de bedste i Danmark.
Dagens bedste springbetonede hoppeføl blev et betydeligt og velfungerende føl med en særdeles stærk præstationsafstamning, nemlig det DV-registrerede føl Diadoctro Diamantina e. Diarado/ Indoctro fra Martine Andrea og Sara Emilie Larsen. Føllets mormor har sprunget internationalt under Laura Kraut. Nr. 2 i denne finale blev Gjeteruds Luida e. Luidam/ Casir Ask fra Gjeterud Gård.
Hos de springbetonededet hingsteføl tog det DV-registrerede føl SJ Casino royal e. Casallco/ Radisson VDL fra Knut Erik Halvorsesn og Hanne Benrud sig af sejrsbåndet, mens NV-føllet Tobajo Martial e. Tobao Picez/ Saccor fra Tobaja Sporthorses. Det var en meget typefuld, veludviklet og særdeles galopperende vinder.
Årets dressurbetonede hoppeføl på den norske følfestival blev et helt overlegent hoppeføl ved navn Soros Diva e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Romantic opdrættet af Soros Sporthorses og tilhørende Kristin Andresen. Et klasseføl, der hele vejen igennem strålede af vinderkvaliteter. Hun er ædel og udtryksfuld med store partier og kropsharmoni, og så har hun tre særdeles gode gangarter. Dette føl blev inviteret til Dansk Varmblods Eliteskue. Andet bedste dressurbetonede hoppeføl blev det særdeles flotte Triumph Okinawa e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Don Romantic fra Jonas Elvebakk og Rune Johannessen.
Finalen for dressurbetonede hingsteføl havde intet mindre end syv deltagere, og her gik den endelige sejr til JJ Valor e. Vivali/ Sandro Hit, der er avlet af JJ Horses og ejet af amerikanske Leslie Waterman. Et stort og veludviklet hingsteføl med masser af udstråling og gålyst. Moderen JJ Saga har tidligere været mor til årets dressurbetonede hoppeføl i Danmark. JJ Valor blev inviteret til Dansk Varmblods Eliteskue i ligehed med finalens nr. 2, JJ Bugatti e. Bordeaux/ Jazz, der brillerede med sin kraftfulde trav- og galopbevægelse.
Et dansk hjælperteam fra Katrinelund sørgede for, at professionel mønstring og piskeføring. Læs artiklen om den norske Følfestival 2016 i næste nummer af magasinet Ridehesten, der udkommer til den 1. september.
Læs meget mere om Dansk Varmblod Norge og JJ Horses/Jørgentved Gård i magasinet Ridehesten 02/2016.