Fire norske føl udtaget til eliteskuet

17-08-2019 18:56
Avl

Årets sidste følskue i Dansk Varmblod har i dag fundet sted i regi af Dansk Varmblod Norge, hvor JJ Horses på Jørgentvedgaard i weekenden er værter for et arrangement med følskue lørdag og hoppekåring søndag. Fire fine føl blev i dag i silende regn udtaget til Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue

Copyright Ridehesten.com
SJ Thunderball.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ole Jørgen Jørgentved og Ole-Marius Johnson, der står bag JJ Horses, har igen i år sørget for de bedste muligheder for et godt følskue og en god hoppekåring i Dansk Varmblod Norge. Arrangementet finder sted på slægtsgården Jørgentvedgaard, og dommerne ved følskuet i dag har været Claus Hansen og Poul Graugaard med Annette Bugge som sekretær.

Professionelt dansk banepersonale er også fløjet ind i form af mønstrer Martin Korsbæk, piskeførere Ib Kirk og Ulrik Kristensen samt Mette Riisager, der i morgen skal være testrytter ved sadelkåringen.

Regnen har silet ned fra start til slut under følskuet med deltagelse af 22 føl i eftermiddag, men flere af føllene har med deres ekstraordinære kvalitet kunnet holdet humøret højt og har begejstret både dommere og publikum.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Under hele fremvisningen i eftermiddag har Ole Jørgen Jørgentved, der er formand i Dansk Varmblod Norge, forestået forbilledlig speakning med detaljeret forklaring af, hvordan tingene hænger sammen og hvorfor, fordi de norske tilskuere og publikum ikke har så meget erfaring med fremstilling til følskue – og det fik blot en til at tænke, at det måske også kan være aktuelt ved de danske følskuer, hvor der er mange nye udstillere, at tage speakningen et skridt videre til at være meget information om, hvordan både selve fremvisningen og bedømmelsen foregår osv.

De syv springbetonede hingste- og hoppeføl var efter hingstene Quintender, Poker de Mariposa, Chacoon Blue, Blue Diamond, Ci Ci Senjor Ask, Diamant de Semilly og Balou du Rouet. Hingsteføllet SJ Thunderball fra Hanne Benrud og Knut Erik Halvorsen var i en klasse for sig, og dette udtryksfulde, storrammede og velgaloperende føl e. Ci Ci Senjor Ask/ Check In blev inviteret til Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue. Det er ikke første gang, at avlerparret Benrud og Halvorsen har et særdeles godt springføl udtaget til eliteskuet.

Copyright Ridehesten.com
Riviera.

Hos de dressurbetonede hoppeføl var faderhingstene Revolution, Blue Hors Fifty Cent, Franklin, Total Hope, Springbank II VH og D’Avie. Her var flere særdeles gode føl, men særligt et skilte sig ud i kraft af en topmoderne sportstype, nemlig til ædle og højstillede Riviera e. Revolution/ Swarovski fra Tove Skansbo. Føllet demonstrede tre særdeles gode og smidige bevægelsen, hvor særligt galoppen blev fremhævet af dommerparret. Også dette dejlige hoppeføl blev udtaget til Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue.

Copyright Ridehesten.com
JJ Franz.

Den enorme gæstfrihed fra værtsparrets side ophørte i sidste hold, hvor de dressurbetonede hingsteføl efter Jovian, Revolution, Franklin og Hesselhøj Donkey Boy skulle bedømmes. Her lod de tre Franklin-sønner fra JJ Horses, JJ Franz, JJ Fellini og JJ Felix ingen konkurrenter passere, og der var til de to forreste føl også en invitiotion til Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue, nemlig JJ Franz e. Franklin/ Blue Hors Don Schufro og JJ Fellini e. Franklin/ Sandro Hit, der hver især var særdeles vellinjerede og velgående med imponerende travbevægelse. Fløjføllet Fellini viste tilmed en særdeles god og rummelig galop.

Copyright Ridehesten.com
JJ Fellini.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner