Sophie Dahl Hedegaard
Forårs C-stævnet i dressur finder sted fra den 17.-19. marts, og der er godt fyldt om med tilmeldinger. Klasserne går fra LA-1 hest og op til showklassen, hvor ekvipagerne blandt andet skal ride Prix St. Georg og Grand Prix.
Stævnerne i Esbjerg og Omegns Rideklub plejer at være populære, både med tilmeldinger af ekvipager, men også med det fremmødte publikum. Der er selvfølgelig præmier til alle de vindende ryttere, men TIKA rideudstyr afholder endnu en gang konkurrence, for det fremmødte publikum, hvor de heldigste kan hjembringe præmier. Ikke mindst, får de uundværlige frivillige hjælpere, der gør stævnerne mulige i Esbjerg selvfølgelig også gaver fra TIKA Rideudstyr og gavekort fra CLUB C. Stævnet løber fra fredag eftermiddag til søndag aften.
Du kan se startlister og tider HER