Foråret luner og lokker

11-04-2008 15:05

Maja Golles

Foråret er en dejlig tid. Bøgetræerne er så småt ved at springe ud, og skovbunden er stadig smukt dækket med et tæppe af anemoner. Brug det tidlige forår til en dejlig tur i skoven med din hest.

Det er nu længe lyst om aftenen, og du har derfor fået flere lyse timer sammen med din hest end i vinters. Lige nu og de næste par uger springer bøgetræerne ud med deres sarte lysegrønne blade, og overalt pibler det frem med anemoner og andet grønt. Det er også snart ved at være tid til at give din hest mere tid på folden. Men det kan dog godt være, det trækker lidt ud med den del, for risikoen for nattefrost ser jo desværre ikke ud til at forsvinde lige med det samme. På varme dage indbyder det til lidt ekstra hyggetid dig og hesten imellem i naturen. Det kan være meget hyggeligt med en dejlig afslappende tur i skoven for at se, hvor flot grønt det hele er ved at blive. God tur!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner