Fodring, stress og mavesår hos heste

06-02-2009 14:04

Britt Carlsen

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, inviterer til temadag fredag d. 27. marts kl.9.30-15.
Copyright Ridehesten.com

Mere end 80 % af danske heste har mavesår i større eller mindre grad, hvilket gør lidelsen hyppigt forekommende i det danske hestehold. Det er derfor nødvendigt at øge fokus på hvad mavesår betyder for hesten, samt forstå de faktorer, der har betydning for udvikling af mavesår hos heste. Derfor inviterer Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring til temadag om stress, mavesår og fodring hos heste fredag den 27. marts på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Forskningscenter Foulum. Skyldes mavesår forkert fodring eller er det også stressrelateret? Hvordan fodres med energirigt foder uden at forårsage mavesår? Og hvad er stress hos heste egentlig? Er en nervøs hest stresset? Er en krybbebider stresset? Og hvad sker der i maven på en hest, som gør, at den i det hele taget får mavesår? Ved temadagen i Foulum vil de fleste af disse emner blive behandlet i foredrag omhandlende resultater fra forskningsprojekter med stress, mavesår og fodring i fokus. Der vil være foredrag om forekomsten af mavesår hos heste i Danmark, og om hvad der sker i mavesækken afhængig af hestens fodring og pasning, om stress i relation til hestens frygtreaktioner og unormal adfærd, om fodring af præstationsheste og drægtige hopper samt helt nye resultater fra en undersøgelse vedrørende sammenhænge mellem stress og mavesår hos heste. Fredag d. 27. marts kl. 9.30-15 på Forskningscenter Foulum Mødegebyr, kr. 500, dækker kaffe, frokost og mødebilag Tilmeldingsfrist 20. marts 2009 Kontaktperson Ellen Fritze, e-mail: Ellen.Fritze@agrsci.dk, tlf.: 8999 1372. Du kan også læse mere om mavesår hos heste i Ridehestens martsnummer.

Filer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner