Du kender det. Hesten står og slapper af inde i boksen, og lige pludselig begynder den at pruste, som om noget er kravlet op i næsen på den. Indiemllem ryster den også lidt på hovedet, hvis en flue flyver for tæt på, eller noget kilder. Det sker også, at hesten fra tid til anden slår med hovedet under rinding, som om noget generer eller er irriterende. For nogle heste er disse hyppige vertikale slag eller rystelser fuldstændig ukontrollable. Dette er, hvad man kalder headshaking. Det kan forekomme når som helst, men optræder oftest hyppigere, når man f.eks. er ude at ride, ved forøget lysmængde eller på en speciel tid af året, f.eks. om foråret. Headshaking kan udvikle sig til at være en mere eller mindre traumatisk og kronisk lidelse for hesten. Lidelsen kan forekomme i alle aldre men oftest mellem 5- og 12-års alderen.

Hvad kan være årsagen?
Der kan være mange årsager til, at hesten udvikler headshaking syndrom, nogle af årsagerne er listet nedenfor.

• Neuralgier. Irritation eller beskadigelse af kranienerver, herunder trigeminusnerven.
• Allergier. Hestens symptomer er sæsonbetinget og kan altså være værre på en bestemt årstid.
• Bakterie- eller svampeinfektion i luftvejene.
• Virus som f.eks. herpes.
• Tandproblemer.
• Hoved-, nakke-, hals- og rygtraume. Kan f.eks. ske ved slag, grimeskader eller lignende.
• Overfølsomhed overfor lys

Det er ofte smerter i ansigtet der er skyld i syndromet. 

Behandlingsmuligheder
Der findes forskellige former for behandling af syndromet. I mange tilfælde har brug af mulenet og fluemasker haft en effekt. Når hesten bærer mulenet mindskes påvirkningen fra eksempelvis vind, og man kan være heldig at hesten ikke får nær så mange anfald. Et tidligere forsøg lavet i Storbritannien viste en forbedring af de kliniske tegn på op til 70 % ved brug af mulenet. 
Medicin kan også lindre symptomerne. De mest kendte tuper er cyproheptadin og carbamazepin. Disse fungerer som antihistamin og som en form for blokade for nogle af de vigtige signalstoffer i hestens hjerne. Medicinen er med til at dæmpe trigeminusnervens respons på indtryk fra omverdenen og kan derfor være med til at dæmpe de voldsomme anfald. Medicinen fjerner ikke årsagen, men kan hjælpe på symptomerne og dermed øge hestens livskvalitet. 

De ovennævnte medikamenter kan have omkostninger i form af bivirkninger som sløvhed, svimmelhed og kolik, og findes desuden på FEI's dopingliste og kan derfor have betydning for stævnedeltagelse.

I flere tilfælde har det også vist sig at fysioterapi, kraniosekralterapi, kiropraktik og osteopatiske teknikker kan afhjælpe syndromet. 

Behandlingsmetoden PENS kan også bruges til behandling. Metoden regulere aktiviteten af de mange signalstoffer i hjernen, og i et forsøg, kunne man ved hjælp af elektroder påsat hesten hoved give signaler til nerverne og man kunne dermed mindske de sensoriske nervecellers sensitivitet.

Nyere forskning viser også at magnesium kan have en positiv virkning for heste med headshaking syndrom. Læs om det her.