Ny behandlingsform: Headshaking syndrom

17-06-2017 12:20

I de sidste 20 år har headshaking været årsag til frustration hos ryttere, ejere og også dyrlæger, der ser hovedrystende til, da nuværende behandlinger ikke er en garanti for, at hesten kommer i bedring. Men nu har forskere fundet en ny behandlingsmetode

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Du kender det. Hesten står og slapper af inde i boksen, og lige pludselig begynder den at pruste, som om noget er kravlet op i næsen på den. Indimellem ryster den også lidt på hovedet, hvis en flue flyver for tæt på, eller noget kilder. Det sker også, at hesten fra tid til anden slår med hovedet under ridning, som om noget generer eller er irriterende - eller måske er det bare, fordi den er fræk? For nogle heste er disse hyppige vertikale slag eller rystelser fuldstændig ukontrollable.  Dette er, hvad man kalder headshaking. Det kan forekommer når som helst, men optræder hyppigere, når man f.eks. er ude at ride, ved forøget lysmængde i hestens miljø eller ved en speciel tid på året, f.eks. forår eller efterår. Headshaking kan udvikle sig til at være en mere eller mindre traumatisk og kronisk lidelse for hesten. Lidelsen kan forekomme i alle aldre men oftest mellem 5-og 12-års alderen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Årsagerne kan være mange
Headshaking kaldes i nogle tilfælde idiopatisk headshaking. Dette vil sige, at man ikke altid kender årsagen eller trigeren, der udløser lidelsen hos hesten. Der kan være mange årsager til, at hesten er headshaker, og man kategoriserer hesten, alt efter hvilken type headshaking syndrom den har. Nogle af de forskellige årsager kan være allergier, bakterie-eller svampeinfektion i luftvejene, tandproblemer, nervesygdom, der ses ved smerter i ansigtet, overfølsomhed over for lys.

Interesseret? Læs meget mere om de forskellige årsager og behandlingsmuligheder af Headshaking syndrom i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner