Belgien har sat hold til UVM i Verden

09-07-2021 10:50

Det belgiske hold til UVM i dressur i Verden, Tyskland, er netop bekendtgjort. Belgiens kvote til UVM i dressur er to heste i hver aldersklasse

Copyright Ridehesten.com
Nick van Laer er en af Belgiens mest erfarne UVM-ryttere, som her ses ved en tidligere deltagelse i Verden. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.

Efter to udtagelsesstævne den 16. juni i Flemalle med Dieter Schüle, Ghislain Fouarge og Dr. Ulf Möller som dommere og den 7. juli i Meerle med Lars Andersson, Knut Danzberg, Sandy Phillips og Freddy Leyman som dommere har det belgiske rideforbund nu annonceret, hvilke ekvipager skal repræsentere belgisk dressurhesteavl ved UVM i dressur den 25. - 29. august 2021 i Verden, Tyskland. Det skriver Eurodressage.

Belgiens kvote til UVM i dressur lyder på to heste i hver aldersklasse, og holdet kommer til at bestå af:

5-års heste

  • Quberon van het Beukenhof (BWP) e. Johnson/ Don Renoir redet af Tom Heylen
  • Quinten Begijnhoeve (BWP) e. Heros Begijnhoeve/ Ferro redet af Tommie Visser (NED)

De to reserver er Zonik Plus (RHLD) e. Zonik/ Hohenstein redet af Justin Verboomen og Liviah Diar (KWPN) e. Johnson/ Florestan redet af Katrin Verreet. 

6-års heste

  • Powerpoint de Tamise (BWP) e. Dark President/ Sandro Son redet af Andrea Winkeler (GER)
  • Jack Daniels N (SBS) e. Apache/ Welt Hit II redet af Nick van Laer

Her er reserverne Kumami ADQ (KWPN) e. Fidertanz/ Riant redet af Tahnee Waelkens og Vigo Gold (OLD) e. Vitalis/ Jazz redet af Suraya Hendrikx.

7-års heste

  • Boateng (OLD) e. Bon Bravour/ Diamond Hit redet af Jerome Schneiders
  • Oblix van de Kempenhoeve (BWP) e. Quaterback/ Sungold redet af Katrien Verreet

Der er ikke udnævnt reserver blandt de 7-års.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner