Thomas Bach Jensen
Et stærkt felt af unge hopper brillerede den 1. maj ved den centrale hoppekåring i sleswig-holstenske Tasdorf, hvor 17 af de fremstillede treårs hopper blev indstillet til præmie.
Uovervindelig dressurfløjhoppe med 58,5 point blev en helsøster til den succesfulde beskeler Millenium ved navn Mille Grazie e. Easy/Ravel. Anden bedste hoppe med 57 point blev Tanzmelodie e. Herbstkönig/Grafenstolz foran Knightley e. All Inclusive/Ivernel og herefter Intarsia e. Ovaro/Mago xx, hvis opdrætter Rainer Kasch blev udmærket som dagens mest succesfulde avler i kraft af sine tre Ovaro-døtre Winderblüte, Intarsia og Ivory.
Blandt de 19 fireårige og ældre hopper blev ni udmærket med præmie. Her gik fløjpladsen til Isura e. Editorial/Caprimond efterfulgt af Calispera e. Fly Society xx/Manrico. Den smukke Fly Society xx-datter blev samtidig udnævnt som skuets bedste halvblodshoppe.