Annika Knudsen Lorentsen
Det blev en god start for den danske pararyttere ved det internationale stævne i belgiske Waregem, hvor de i denne uge er til start.
Det lykkedes Line Schlünsen at vinde den 2-stjernede klasse med 70,88 procent i sadlen på Bon Blitzlicht, og dermed lagde hun vejen for flere gode danske resultater.
Senere på dagen blev to danske ryttere placeret i den 3-stjernede Grand Prix. Renée Igelski tog andenpladsen i sadlen på Beyond Dreams, mens Pia Wulff Jelstrup med Zafia sikrede sig en flot femteplads.
Det blev desuden til international debut for Line Munk Madsen med hendes nye hest Tailormade Ralph Lauren.