Camilla Tiefensee Schrøder
Førstepladsen var kun lidt over et sekund væk for Emil Hallundbæk, som lørdag aften startede CSI3* 145 cm-klassen på vallakken Allstar e. Oklund/Peter Pan. De blev nummer to med tiden 38,90. Vinderen blev belgiske Koen Vereecke på Jativia, som red anden runde fejlfrit på 37,66 sekunder.
Emil Hallundbæk fik tidligere på dagen også en sjetteplads på Charinta e. Chacco Blue/Carinue i den 5 cm lavere CSI2*-klasse.
Klasserne i Knokke, Belgien fortsætter i dag, følg resultaterne HER.
Springryttere i Polen
Det går også godt for de danske ryttere ved Silisia Equestrian i Wilkow, Polen. I lørdagens springklasser red Rikke Hastrup sig bl.a. til en sjetteplads i CSIY-klassen (115 cm) på Cavalino. Søren Møller Rohde på Todt un Prince Ask fik en sjetteplads i CSI3* (135 cm), hvor to andre danskere også red to fejlfri runder. Det blev en niendeplads til Karen Mølle Rohde på Quarz Ask og en 10.-plads til Thomas Sandgaard på Sierra.
Endvidere blev det til en syvendeplads til Thomas Sandgaard på Nørremøllehøjs Ariel i CSI3*-klassen på 145 cm og en 11. plads til Søren Møller Rohde på Velerne Ask i samme klasse.
Følg det polske stævne HER.