Flotte point til Volstrups Cash vinder stilspringning

10-03-2013 11:37

Maja Golles

DV's Hingstekåring | Søndag formiddag blev der afviklet endnu en L-præsentations-springning med deltagelse af både unge avlshingste og rideheste – vinder blev avlshingsten Vosltrups Cash

Copyright Ridehesten.com
Sofie Bøgelund og Volstrups Cash.

Klassen, der havde otte ekvipager til start blev kyndigt kommenteret af Bo Kristoffersen. Med en score på 8,7 point blev klassen vundet af Sofie Bøgelund på Volstrups Cash e. Volstrups Casillus/Churchill, som Bo Kristoffersen bl.a. betegnede som en kraftfuld hingst, med stor kapacitet, kraftigt afsæt og en meget flot forbensteknik.

Nr. 2 i klassen med 8,6 point blev henholdsvis Karen Rohde på Charlton Sem Ask e. Cajus/Charmeur (opdr. af Esben Pedersen) og Steen S. Blicher med F.A. Colander e. Colman / Quinar, opdrættet af Frank Evald og Anka L. Eskesen. Torben Frandsen red hingsten Quiet Please ind på 4. pladsen med 8,5 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner