Flot dansk afrunding i Hagen

12-06-2016 18:49

Det har endnu engang været en særdeles god dag for de danske unge talenter ved Future Championships-stævnet i Hagen, søndagen har budt på masser af flotte resultater

Copyright Ridehesten.com
Kristian Würtz Green med D’Artagnan 187

To danskere formåede at løbe med førstepladsen i de såkaldte ’små finaler’. Der er tale om en sejr for ponydressurrytter Sofie K. Hansen med Prince of Glory der sikrede sig sejren i kür-programmet med hele 75,375%. Juniordressurrytteren Victoria Kuusisto Pedersen med Don Jonhson 23 e. Dr. Jackson/Cashman formåde også at løbe med førstepladsen for deres kür-program i den ’lille finale’, med en procentscore på 69,5%.

I den store juniorfinale kür formåede danske Anne Mette Lyager med Brandtoftes Sjubell e. Don Juan/Ibi-Bell at blande sig med den tyske top fem. Her placerede hun sig nemlig som nummer fire med en procentscore på 72%. Ydermere var Caroline T. Elsner med Alszkenz Firfod e. Zardin Firfod/Zalmiak Firfod placeret som nummer seks med 71,5%, og Victoria Kuusisto Pedersen med Langkjærgaard’s Donna Fetti e. Blue Hors Don Romantic/World Cup I blev placeret som nummer syv i klassen med 70,75%.

De danske ponyryttere mængede sig ligeledes med den tyske styrke i den store kür-finale for ponyrytterne. Her blev det til en fjerdeplads til Sara Aagaard Hyrm med Der Harlekin B som fik en flot procent på 75,75%. Kristian Würtz Green med D’Artagnan 187 blev nummer fem i klassen med 74,708%.

I den anden store kür-finale for juniorer var der igen danskere med fremme, til trods for at de tyske ryttere endnu engang leverede suveræner præstationer og dermed lagde sig på de øverste podiepladser. Her kom Camilla Andersen med Rafaella K e. Skovens Rafael/Blue Hors Hertug ind på en fjerdeplads med 73,625%. Som nummer fem kom Karoline Rohmann med Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/Schwadroneur, der fik 73,292%. Celine Rørbæk Silfen med Romio Højris e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro blev placeret som nummer seks i klassen med 72,667%.

I dagens anden sidste store pony-kür-finale blev det til at to danskere sneg sig ind i top ti. Her blev Louise Christensen med Vegelins Goya nemlig nummer syv med 774,708%. Efter hende kom Kristian Würtz Green med Lilo L på en ottendeplads med 73,667%.

Se alle resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner