Flere stationsafprøvninger for hopper

07-10-2015 14:26
Avl

I morgen afsluttes Hold 3 ved stationsafprøvning for hopper på Vilhelmsborg, hvor det er muligt at overvære de 12 hoppers afsluttende prøve. Snart er der nye hold i gang

Copyright Ridehesten.com

På Dansk Varmblods hjemmeside finder man kataloget til den afsluttende stationsafprøvning af Hold 3, der finder sted på Vilhelmsborg i morgen torsdag den 8. oktober kl. 9.00. 12 hopper er i den sidste måned blevet afprøvet under ledelse af træningsleder Signe Hansen, og de skal nu aflægge afsluttende prøve.

Da der er stor efterspørgsel på stationsafprøvningerne på Vilhelmsborg, er der oprettet et hold fra den 6. januar til den 3. februar 2016. For at prøven kan afholdes, skal der være minimum 7 tilmeldte hopper og max. 12 hopper. Hopper født i 2012 vil på januarholdet blive bedømt som 3-års, hvilket vil sige, at de skal have 675,0 point for at bestå og evt. kan udtages til Eliteskuet 2016.

Der er stadig ledige pladser på Hold 6, som indsyner i Frederiksværk den 3. november og afslutter den 1. december 2015.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner