Flere hædret i Dansk Varmblod

14-02-2009 11:24

Britt Carlsen

Avl
Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde er i fuld gang i Fredericia og forbundet har hædret flere medlemmer for fortjenstfuld indsats

Der er en rigtig god stemning under Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde i Fredericia. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen har aflagt beretning, og i den forbindelse blev flere avlere hædret for deres indsats i forbundet. Den første som modtog forbundets fortjensmedalje i guld var Ole Christensen, mangeårigt medlem af avlsledelsen. - Ole Christensen ved at ikke alene typen er vigtigt, det er fundamentet i høj grad også, så da Ole fik problemer med sit ene knæ valgte han at udtræde af avlsledelsen, sagde Jan Pedersen bl.a. efter at have hædret ham for sin store indsats for forbundet. Der var også fortjenstmedalje i guld til Bent Poulsen, der i 30 år har fungeret som en initiativrig formand for Dansk Varmblods region på Borholm, hvor han på mange områder har været foregangsmand for udviklingen af avlen på øen. Irma og Theodor Schmidt har avlet en næsten uoverskuelig række avlshopper og hingste og fået både årets hoppe og årets hingst i forbundet. Theodor været repræsentant i alle de år DV har eksisteret, og derfor fik parret forbundets fortjenstmedalje i guld. Theodor Schmidt gik på talerstolen og delte i ord sin medalje med repræsentanterne: - Jeg vil sige tak til alle avlerene, som har været medvirkede til at præge og udvikle Dansk Varmblod til det, forbundet er i dag. Svend Christensen var den sidste som fik forbundets fortjenstmedalje. Han er uddannet berider og omgår sine heste med forbilledeligt ro og overblik. I en alder af 70 år fremstiller og rider han selv sine heste ved følskuer, kåringer og egnethedstester. - Svend Christensen har med sit rolige og afblanacerede gemyt været afholdt af både sine heste og avlerne omkring ham, sagde formanden bl.a.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner