Flere danske placeringer i 5-års B-finale

23-09-2023 15:27

Annika Knudsen Lorentsen

UVM på Zangersheide: Tre danskere blev placeret i dagens B-finale for 5-års, og bedst af dem var Karen Møller Rohde, som tog ottendepladsen i klassen

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Fiorina Ask. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Hele 141 5-års heste mødtes i dag i B-finalen ved UVM på Zangersheide, og her leverede flere danske ryttere rigtig flotte præstationer. 

Det lykkedes intet mindre end 64 ekvipager at ride fejlfrit, og fem af dem var danske ryttere. De tre af dem red sig blandt de 36 bedste, som fik placering i dag, og bedst af dem var Karen Møller Rohde

I sadlen på Fiorina Ask e. Dominator 2000 Z/ Carthago (opdr. Stutteri Ask) leverede hun en hurtig runde, som resulterede i, at de endte på en flot ottendeplads.

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Fiorina Ask. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Den velspringende Dansk Varmblodshoppe var i går et uheldigt nedslag fra at ende i A-finalen ved mesterskabsstævnet. Og selvom det havde været sjovt at se Karen og Fiorina i morgendagens finale, hvor de uden tvivl kunne have leveret en toppræstation, så tog de revanche fra gårsdagens fire fejl i dagens B-finale. 

Pedro Godsk med Dior e. Diamant de Semilly/ San Patrignano Corrado blev placeret på 20. pladsen i klassen, mens Emil Hallundbæk med Ithaque Vh Moeshof e. Connor 48/ Quickly de Kreisker tog 34. pladsen.

De to danske ekvipager der ligeledes var fejlfrie, men desværre udenfor placering, var Kathrine Nielsen med Armani KN e. Action Man Ask Z/ Casir Ask (opdr. Kathrine Nielsen) og Ida Bech Lange med Emeralds Boy Ask Z e. Emerald van't Ruytershof/ Cornet Obolensky. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner