Flammen føres videre

25-08-2008 09:16

Maja Golles

I går, søndag den 24. august, sluttede De Olympiske Lege, men allerede den 6. september starter De Paralympiske Lege i Beijing. De 39 danske paralympiske atleter er tændte og klar til at føre flammen videre og vinde flere medaljer til Danmark.

- Vi har med spænding fulgt de danske atleters præstationer til OL, og nu glæder vi os bare til selv at komme i gang. Vi er velforberedte og tror på at vi kan gøre det lige så flot som vores olympiske kollegær, siger Chef de Mission for det paralympiske hold, Michæl Møllgaard Nielsen. De danske atleter har vist god form op til De Paralympiske Lege og et par af dem har imponeret i ”almindelige” danmarksmesterskaber i konkurrence med ikke-handicappede. 2. august tog kuglestøderen Jackie T. Christiansen sølv ved DM, og i weekenden 9.-10. august blev sejleren Jens Als Andersen danmarksmester i 2.4mR. På internationalt plan har kvindelandsholdet i blinde-boldspillet goalball vist stærk form. Kvinderne markerede sig blandt favoritterne i Beijing, ved midt i juli at vinde fire-nationers-turneringen Lakeshore International, foran Canada, USA og Japan, der vandt henholdsvis guld, sølv og bronze ved De Paralympiske Lege i Athen 2004. De Paralympiske Lege afholdes den 6. – 17. september i Beijing, under de samme forhold og faciliteter som De Olympiske Lege. Danmark deltager med 39 atleter i 10 idrætsgrene, og har en medaljemålsætning på 9 medaljer til legene. I alt deltager ca. 4000 atleter fra omkring 145 lande. Der forventes omkring 1,5 millioner tilskuere og ca. 4000 pressefolk til legene. I ridning deltager fra Danmark: Annika Lykke Dalskov, Dalumgård Rideklub (Odense) Line Jørgensen, Hejlsminde Rideklub Caroline Jørgensen, Høsterkøb Rideklub Henrik Sibbesen, Kolding Rideklub

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner