Danskejede heste på vej til det tyske UVM-hold

24-06-2021 19:41

Tyskerne har i denne uge afholdt den første runde af deres UVM-udtagelse med frasortering, og der er flere danske ryttere og heste med danske relationer videre til den endelige udtagelse på søndag

Copyright Ridehesten.com
Berider Mette Sejbjerg Jensen og Suarez. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bjørg Bojsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På søndag den 27. juni sætter Tyskland sit endelige hold af 5-, 6- og 7-års heste til UVM dressur i Verden, Tyskland, i dagene 25. - 29. august 2021.

Udtaget til søndag i 5-års holdet er den tyske Helgstrand-rytter Eva Möller med hingsten Danciero e. Dancier/ Floriscount samt den danskfødte hingst Global Player e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Henrik Hansen). Endvidere er den danske Helgstrand-rytter Anne-Mette Strandby Hansen udtaget til søndag med 5-års hingsten Vendôme e. Veneno/ Fidertanz.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt 6-års hestene bliver der gensyn ved den endelige udtagelse med berider Mette Sejbjerg Jensen og hingsten Suarez e. Sezuan/ Desperados.

I holdet for 7-års heste er Anne-Mette Strandby igen på banen og denne gang med Eternity e. Escolar/ Sir Donnerhall I, der tidligere har været redet af Cathrine Dufour. Den tidligere Helgstrand-hingst Valverde  e. Vitalis/ Ampere kommer til start med sin nye ejer Yara Reichert, og tyske Helen Langehanenberg rider hingsten Zoom e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro, de er avlet af danske Dorthe M Jeppesen.

Copyright Ridehesten.com
Anne-Mette Strandby Hansen har to heste med videre til den endelige udtagelse. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner