Fire 10-taller: Kjento har indtaget og væltet Verden

28-08-2021 17:48

Vinderen af den første finale her ved UVM 2021 i Verden er fundet. Anne og Gertjan van Olsts 6-årige KWPN-hingst Kjento vandt med karaktererne 10-8-10-10-10 verdensmestertitlen redet af den engelske OL-rytter Charlotte Fry

Løbende opdatering:

Kl. 17-54:

Den imponerende KWPN-hingst Kjento e. Negro/ Jazz fra Van Olst Horses har netop forladt anen med sin 25-årige engelske rytter Charlotte Fry - og ekvipagen har forladt banen som verdensmestre! Dommerne roste trav for en smuk balance, stor aktivitet og go forlængelse af rammen, taktfuld skridt men kunne være mere smidig og jordvindende, galoppen er flot i balance, kraftfuld og jordvindende. Hesten ser glad ud og ser ud til at nyde at vise sig frem. Sådan lød ordene. Kjento fik et 8-tal for skridt og ellers 10 for trav, galop, ridelighed og kapacitet! En UVM-sejr for 6-års med imponerende 9,6.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Kl. 17.45: 

Den tyske hingst Escamillo e. Escolar/ Rohdiamant blev smuk redet af spanske Manuel Dominguez Bernal, og dommerne roste her et rigtig godt match mellem hest og rytter. De betegnede traven som elastisk og taktfast, skridten jordvindende og taktfast skridt. Galoppen kunne være en anelse mere op-ad-bakke, men flotte changementer. 9,34 

Copyright Ridehesten.com
Beata Stremler fra Polen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Kl. 17.34: Polske Beata Stremler har netop redet sig ind på en sikker medaljeplads, da hun med For Magic Equesta e. For Romance/ A Jungle Prince har taget den foreløbige føring, og der er nu kun to ekvipager tilbage. Dommerne roste hesten som værende meget smuk og altid velbalanceret i traven. Skridten er særdeles god lader sig også samle, men der har igennem ridtet været et lille problem med accept af biddet, og det viste sig særligt i galoppen, sagde dommerne. Resultatet blev 8,64.

Copyright Ridehesten.com
Suarez redet af Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Kl. 17.25: Den danske berider Mette Sejbjerg Jensen repræsenterede Tyskland med Helgstrands hingst Suarez e. Sezuan/ Desperados og red 100% for sin chance, men desværre indløb der lidt fejl i galopprogrammet, og dommerne vurderede, at den kraftfuld hingst var en smule overredet, så han mistede lidt kadance og harmomi. Ekvipagen sluttede på 8,14.

Copyright Ridehesten.com
Briatore under Andrina Suter. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Kl. 15.58: Westfalervallakken Briatore e. Belissimo M/ Dresemann har med schweiziske Andrina Suter taget føringen i klassen. Efter et solidt og veldisponeret ridt blev hesten belønnet med måske lidt overraskende gode gangartskarakterer og en høj ridelighedskarakter på 9,0 samt en kapacitetskarakter på 8,8. Det har samlet givet 8,56 og en foreløbig førsteplads, selv om Briatore umiddelbart forekommer at være en hest uden de helt store højdepunkter.

Copyright Ridehesten.com
Simone Pearce fik ros for sin ridning, men hingsten Dancier Gold havde ikke sin bedste dag og stoppede midt i programmet for at gøde. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Det er i år en 6-års finale helt uden deltagelse af danske heste, men to danske ryttere skal dog ride. Det er Jacob Nørby Sørensen, der for sit nye hjemland Sverige, rider Fürstenball-datteren First Lady VH, og berider Mette Sejbjerg Jensen med Sezuan-sønnen Suarez fra Helgstrand Dressage.

Klassens løbende resultat.

Copyright Ridehesten.com
Jacob Nørby Sørensen og Fürstenball-datteren First Lady VH repræsenterede Sverige i fianlen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner