Thomas Bach Jensen
Svensk Varmblod har ladet sig inspirere af Dansk Varmblods service og tilbyder fra i år også avlsrådgivning til sine medlemmer, dog mod et gebyr på 200,00 skr. pr. hoppe. I Dansk Varmblod er denne service gratis, skriver Dansk Varmblod i et nyhedsbrev. Der kan rettes henvendelse til medlemmerne af Avlsledelsen eller til Dansk Varmblods Avlskonsulent, hvis man er i tvivl om hvilken hingst, man skal bruge til sin hoppe. Henvendelsen bør ske telefonisk, da det er lettere at drøfte forskellige forslag via telefon frem for e-mail. Husk at have hoppens ID nr./reg. nr. klar i forbindelse med henvendelsen. Henvendelse kan rettes til Karina Christiansen, Poul Graugaard eller Ole From Christensen.