Fem flotte 2-års hopper udtaget på Fyn

06-05-2016 10:48
Avl

Dansk Varmblods region 3 afholdt i går 2-års hoppeskue på Stutteri Ask, hvor to springbetonede og tre dressurbetonede hopper blev udtaget til Eliteskuet i august

Der var kun 7 springhopper tilmeldt, men kvaliteten blandt de først placeret var meget høj. Fjølen blandt de springbetonede hopper var Valentina Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Larimar efterfulgt af Caprice Ask e. Favorit Ask/Carentino, som ligeledes blev udtaget til Eliteskuet. Caprice Ask er blandt andet helsøster til den nykårede præmiehingst Frontier Ask, der er udstationeret i Sverige ved Eklunda Stuteri. På trejdepladsen kom den meget smukke Hally Girl e. Cornettino Ask/Carson Ask ejet og opdrættet af Iben Høi og Jan Johansen.

Der var lidt flere dressurhopper tilmeldt arrangementet, nemlig 17 hopper og de var derfor delt i to hold. Blandt dressurhopperne var det den flotte og velgående Fürstenball/Tailermade Temptaion datter Viva Cadeau ejet og opdrættet af Merete Brønserud, der tog fløj pladsen og blev udtaget til eliteskuet i Hold 1, efterfulgt af Avliea e. Blue Hors Zack/Ziwago som blev nr. 2 i Hold 1. 

Hold 2 bød også på flotte dressurhopper og her blev to hopper udtaget til eliteskuet. Forrest på fløjen gik Frendensdals Brillant e. Sezuan/Ballet Prince xx ejet og oprættet af Linda Falensteen og Martin Strande, efterfulgt af nr. to der ligeledes blev udtaget til eliteskue Ringsbo's First Like e. Blue Hors First Choice/Vivaldi odrættet af Blue Hors ApS og ejet af Stald Ringsbo.

I kampen om dagens bedste dressurbetonede 2-års hoppe var altså Viva Cadeau e. Fürstenball/Tailermade Temptaion samt Frendensdals Brillant e. Sezuan/Ballet Prince xx, og dysten faldt ud til fordel for Fredensdals Brillant, der er i en meget passende udvikling og i besiddelse af tre meget velfungerende gangarter.

Kilde: Stutteri Ask.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner