Imponerende hold af 2-årige DV-hopper

04-07-2019 14:11
Avl

Landsskuet i Herning danner hvert år rammen om en meget stor hesteudstilling, og i år der 22 tilmeldte Dansk Varmblodsheste. Holdet af ni 2-års DV-hopper var særligt iøjnefaldende i formiddagens udstilling

Nyheden fortsætter efter annoncen

I formiddagens regn og blæst blev publikum og DV-dommerduoen Laura Juul og Poul Graugaard præsenteret for et meget homogent hold af 2-årige dressurbetonede hopper, der kvantitativt var præget af hingsten Franklin. Holdet var imponerende fra begge ender forstået på den måde, at de lavest bedømte hopper fik flotte 22 point, hvorved holdet havde en bagtrop af god kvalitet, og så havde holdet en rigtig flot top af særdeles gode hopper.

Tre hopper skilte sig særligt ud, og af dem strålede én helt igennem; nemlig Højvangs Revelli e. Revolution/ Londonderry fra Gunnar Bennetsen i Brædstrup. Der er her tale om en veludviklet og storrammet hoppe med særdeles flotte partier. Hoppen bevæger sig taktfast og smidigt i både skridt og trav, og duoen Juul og Graugaard belønnede den eminente unghoppe med de ellers sjældne 24 point og en udtagelse til Dansk Varmblods KRAFTT Eliteskue. Endvidere skal hoppen deltage i Landsskuets konkurrence om titlen som skuets bedste 2-års hoppe.

Copyright Ridehesten.com
Nr. 2 i oprangeringen med 23 points, Fallulah Khan.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fløjhoppen blev efterfulgt af den særdeles veltravende Fallulah Khan e. Franklin/ De Niro fra Jens Aage Nielsen i Støvring. Den udtryksfulde hoppe i passende store rammer brændte særligt igennem på grund sin kraftfulde travbevægelse med god mekanik og aktion. Denne hoppe blev tildelt 23 point i lighed med nr. 3 i holdet, HMK Doubtless e. Fürstenball/ De Noir fra HMK Horses I/S, der fremstod knap så udviklet og måske i knap så god skueform men med et særdeles godt potentiale og særdeles god skridt og trav.

Landsskuet.

Copyright Ridehesten.com
Udsnit af 2-års hopperne.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner