Fejl i de nye indekstal

01-03-2011 14:36

Signe Wiese

Avl
Der har desværre indsneget sig en fejl i beregningerne af de netop publicerede indekstal - de korrekte tal kan ses på DV's hjemmeside

En beklagelig teknisk fejl har gjort, at en del dressurhopper samt nogle springhopper ikke har fået beregnet indekstal. Disse er nu inkluderet, hvilket har en mindre betydning for de øvrige indekstal. For springhingstenes top-ti liste betyder det bl.a. at hingsten Cajus DVE 634 samlede indeks ændrer sig fra 138 til 140 og derved rykker hingsten 4 pladser op, fra en placering som nr. 8 til en placering som nr. 4. Af samme årsag rykker hingsten Willemoes DVE 608 fra en 4. plads til en 7. plads, uden dog at hingstens samlede indekstal på 139 ændres. For dressurhingstenes vedkommende betyder det også en lille ændring i top-ti, bl.a. ændres Blue Hors Romanovs samlede indekstal fra 141 til 142, hvilket betyder at hingsten rykker 1 plads op på top-ti listen og placerer sig som nr. 5. For hingsten De Noir sker der også en mindre ændring – denne hingsts indekstal ændres fra 141 til 140 og derved falder hingsten 2 pladser tilbage til en 7. plads.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner